Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed.

Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve.

Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå.

Derfor mener Radikal Ungdom

• Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.

• Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.

• Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.

• Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

Mødet med arbejdsmarkedet, ens egen rolle og rollen hos de mennesker, man ser op til, kan være afgørende for den vej, et menneske tager i uddannelsessystemet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at uddannelser, der inkluderer praktik, har pligt til at analysere de faktorer, der kan lede til ulige muligheder mellem praktikpladsansøgere, når der fordeles praktikpladser. Desuden mener vi, at de skal have ret til at indrette deres praktiksystemer sådan, så de forsøger at løse dem, selvom det kræver positiv diskrimination.

Mere konkret mener vi, at det bør inkludere, at problemer med ligestilling i praktikpladser analyseres løbende af f.eks. fællesorganisationen for uddannelserne. Herefter mener vi, at uddannelserne skal have ret til at indrette deres praktiksystem, så de forsøger at løse de problemer. Det kan for eksempel være ved at flytte individer fra underrepræsenterede grupper frem i køen ved valg af pladser.

Det første år af en ungdomsuddannelse skal ikke tynges af karakterræs. Der skal være fokus på, at forklare hvad karakterer betyder, og hvordan lærerne vurderer eleverne. Formativ feedback skal danne grundlaget for, at eleverne på sigt skal kunne modtage karakterer på en sund og motiverende måde.

I Radikal Ungdom tror vi på, at en ændring i vores måde at benytte karakterer på kan være med til at afhjælpe noget af det pres, der ligger på unge i dag. Dét, samtidig med at vi vil sikre, at læring sker grundet interesse og nysgerrighed, ikke præstationspres.

Det skal stadig være muligt for den enkelte lærer at bruge karakterer som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse og der tages udgangspunkt i formativ feedback.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det første år af vores ungdomsuddannelser skal være karakterfrit. Dette skal ses som et led i, at vi ønsker at afskaffe karakterer i folkeskolen.

Efter skolereformen i 2014 er der blevet skåret markant i specialskolernes ressourcer. Dette har resulteret i, at eleverne på disse institutioner er klumpet sammen i større klasser, og at undervisningen til børn med særlige behov eller diagnoser er blevet forringet markant. Alle børn fortjener den undervisning, de har brug for, så denne situation er ikke acceptabel.

Derfor mener Radikal Ungdom, at studiepladser på læreruddannelserne for speciallærere skal prioriteres, så der kan ansættes flere pædagoger og lærere til specialskolerne i hele landet.

I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at:

• Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.

• Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.

• Det er en lokalt funderet beslutning.

Eksaminer skal afspejle skoleårets metoder. I løbet af gymnasietiden lærer elever at bruge omverdenen og internettet til at uddybe, begrunde og effektivisere deres opgaver. Derudover medfører bedre muligheder ikke nødvendigvis misbrug. Alene fordi man har et redskab til at effektivisere sin opgave, betyder det ikke, at man misbruger denne mulighed.

Radikal Ungdom går ind for en alsidig og velstruktureret undervisning. Vi skal ikke bremse fremskridtet ud fra ubegrundet frygt. Vi skal derimod tro på de kommende generationer og sørge for, at de får de bedst mulige forudsætninger for et godt uddannelsesforløb og en god fremtid.

Derfor mener Radikal Ungdom, at internetadgang til gymnasiale prøver og eksaminationer skal genindføres.

Dette vil ikke omfatte eksaminer uden hjælpemidler, såsom færdighedsregning i matematik eller lignende.

Radikal Ungdom mener, at danske folkeskoler skal have mulighed for at indføre tolærerordning. I dag skal den enkelte skole søge dispensation for at kunne indføre tolærerordning, selvom der er erfaringer med at det øger faglig udvikling og trivsel blandt eleverne. Ved at sikre muligheden for at den enkelte folkeskole kan indføre tolærerordning, giver vi de enkelte lærere mulighed for at tilrettelægge undervisningen således, at alle børn for den faglige og sociale hjælp, som det har behov for.

Radikal Ungdom mener, at alle børn og unge fortjener lige muligheder og lige adgang til en kvalitetsuddannelse. Derfor mener vi, at elever på ungdomsuddannelser skal have udeboende SU, hvis de grundet udsatte forhold ikke kan bo hjemme. Og det skal også gælde for dem, der endnu ikke er fyldt 18 år.

For at få udeboende SU skal eleven ansøge om dispensation hos sin studievejleder eller anden relevant kontakperson, og den dispensation skal gives på baggrund af de nuværende regler. Hvis en elev under 18 tildeles udeboende SU, skal personen modtage SU i samme størrelse som de universitetsstuderende, og der skal ikke udbetales børnepenge til elevens forældre.

Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.

Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.

Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.

I Radikal Ungdom mener vi, at programmer som IntoWords og CD-ORD burde gøres offentligt tilgængelige for alle, som er erklæret ordblinde, uafhængigt af om man går på en uddannelsesinstitution. Vi ønsker at sikre, at alle får lige muligheder, også på arbejdsmarkedet. Det er ikke et valg at være ordblind, hvorfor det ikke burde koste 1.185 kr. for hjælpemidler.

Radikal Ungdom mener, at der skal indføres en ny karakterskala i Danmark. Den nuværende karakterskala fungerer ikke optimalt, virker demotiverende og giver anledning til et øget præstationspres. 

En ny karakterskala skal bygge på en udvidelse af den nuværende 7-trinsskala. Dog ønsker vi at fjerne muligheden for at gradbøje karakteren for “ikke-bestået”. Derudover skal der tilføjes flere karakterer til en ny karakterskala, der skal placeres sådan at der er lige store spring mellem karaktererne. De ekstra trin skal sikre at de enkelte karakterer ikke spænder så bredt, og dermed kan synliggøre forbedring for den enkelte elev. Karakterer skal altså gives på en mere konstruktiv måde, som bygger på positive præstationer. 

Radikal Ungdom mener, at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) ikke er fyldestgørende, som det ser ud lige nu. SSF skal favne bredere og ikke blot lære eleverne om biologi og sex. Vi ønsker derfor at indfører normkritisk seksualundervisning. Derudover ønsker vi at give SSF et fast timetal fra 0.-9. klasse og på ungdomsuddannelserne, så undervisningen ikke falder mellem to stole, men rent faktisk bliver afholdt på alle årgange, hvilket ofte ikke sker i dag.

Forskning viser, at motoriske problemer blandt børn er stigende, og at 19% af alle børn, der starter i 0. klasse, har dårlig motorik. Dette har en lang række konsekvenser for børnenes sundhed, trivsel og indlæring.

Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at fire timers træning over en periode på 8 uger er nok til at skabe store forbedringer for størstedelen af børn med motoriske problemer.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle børn i 0. klasse skal gennemgå en motorisk screening, og dem, som vurderes til at have motoriske problemer efterfølgende, tilbydes gratis motoriktræning.

Radikal Ungdom ønsker at indfører skattebetalt frokost i Folkeskolen. Børn har brug for sund og nærende kost for at være i trivsel og læringsmodtagelige. Det er ikke retfærdigt at dine muligheder for at være i trivsel eller modtagelig overfor læring er noget der bunder i dine forældres muligheder for at give dig sund og nærende kost med i madpakken.

Radikal Ungdom mener, at vi skal fjerne karakterer i Folkeskolen og fjerne karakterkrav til alle ungdomsuddannelser.

Folkeskolens formål skal, og bør være, at engagere og motivere eleverne for de forskellige meningsverdner, de bliver introduceret for. Ved at reducere undervisningens formål til karakterer flyttes elevernes fokus fra læring til præstation, og elevernes indre motivation for fagene begrænses. Derfor bør karakterer erstattes med formativ evaluering. Karakteren må kun bruges som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse.

I Radikal Ungdom mener vi, at skoledagene er blevet for lange med skolereformen anno 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt for børn at gå i skole så lang tid, som tilfældet er blevet med den nye skolereform. Dette betyder bl.a., at børnene har fået mindre tid til at gå til fritidsaktivitet. Derfor ønsker vi at afkorte skoledagen for folkeskolens elever, så timetallet kommer tilbage på niveauet før reformen.

I marts 2022 blev der indgået en bred aftale om at udflytte uddannelsespladser fra de fire største byer til mindre byer rundt omkring i Danmark. Selvom tanken bagved er god, så medfører aftalen, at 2400 studiepladser skal rykke ud af de fire store byer, og 1950 studiepladser nedlægges.

Danmarks fire største byer har studiemiljøer i verdensklasse, og udflytningsaftalen tager ressourcer og pladser fra dem og flytter dem til dele af Danmark, hvor man allerede kan se, at unge ikke er lige så interesserede i at studere.

Derfor mener Radikal Ungdom, at aftalen skal rulles tilbage, så Danmark bevarer sine universiteter i verdensklasse, og så uddannelserne ligger, hvor de unge vil læse dem.

Radikal Ungdom mener, at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.

• Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.

• Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.

Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.

Normalt starter børn i skole det år, hvor de fylder 6 år. Der findes dog både tilfælde, hvor børn allerede er klar til at starte året før eller først er klar til skolestart året efter. Fleksibiliteten bør øges, og ved at placere efter modenhed allerede i børnehaven kan man forebygge, at barnet senere skal rykke klasse i skolen.

Derfor mener Radikal Ungdom, at fagpersonalet i daginstitutionerne, i samarbejde med forældre, skal have større mulighed for at kunne placere børn i den gruppe, som barnet passer ind i målt på modenhed, modsat blot at kategorisere efter alder.

Radikal Ungdom ser det som yderst vigtigt, at udsatte børn og familier får hjælp tidligt, så eventuelle problemer kan løses, før de vokser sig for store. I den forbindelse ser Radikal Ungdom stærke faglige miljøer omkring udsatte børn og familier som afgørende for en tidlig og effektiv indsats. Vi mener derudover, at det er vigtigt, at vi ser på børnene i sammenhæng med deres familier og arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang. 

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

•  Indsatsen for udsatte børn og familier samt inklusion i daginstitutioner skal starte tidligt, og skal bygge på børnenes og familiernes ressourcer. Visitationsprocesser og bevillingsstrukturer skal afspejle denne tilgang.

• Det skal være nemmere at få adgang til daginstitutioner for børn fra socialt udsatte familier for at sikre, at de får den nødvendige støtte så tidligt som muligt.

• Børn fra socialt udsatte familier skal have ret til en tidlig vuggestueplads. Dette vil gøre det muligt at starte en indsats for barnet tidligt, hvor det er mest effektivt.

• Der skal sikres en høj pædagogisk faglighed og viden om børns udvikling for at kunne tilrettelægge en virkningsfuld tidlig indsats og støtte lege- og læringsmiljøer samt fællesskaber for alle børn, uanset deres individuelle forudsætninger.