EUD-program

Mangfoldighed i faglighed

I fremtidens Danmark er der brug for både kloge hoveder og hænder. Den grønne omstilling kalder, velfærden halter, og vi kommer ikke i mål uden en balance mellem dem, der udtænker de grønne ideer og dem, der udfører dem. Det er vigtigt at vi står fast på værdien af håndværk som en faglighed, der er til gavn for mennesker. Erhvervsskolerne må dog aldrig blive et symbol på arbejdsudbuddets længsel efter hænder. Erhvervsskolerne er uddannelses- og dannelsesinstitutioner på lige fod med gymnasierne og universiteterne. I dette program vil vi definere de ungradikale visioner for fremtidens erhvervsskoler.

Vejen til en erhvervsuddannelse

Mange grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse fra, simpelthen fordi de ikke har et stort nok kendskab til uddannelsen eller fordi de mener, at de vil have flere muligheder senere hen, hvis de vælger en gymnasial uddannelse. Vi mener, at processen med at sikre et større optag på erhvervsskolerne skal ske allerede i grundskolen, hvor de praktiske fag skal stå stærkere, og UU-vejledningen skal være bredere. Det er desuden vigtigt, at vi sikrer fleksibiliteten i vores uddannelsessystem, så det giver plads til flere forskellige tilgange til faglighed. Derudover skal vi sikre investeringer i erhvervsuddannelser, så kvaliteten af uddannelsen giver større incitament til at gå i den praktiske retning.

I Radikal Ungdom tror vi på, at hele formålet med uddannelse er at understøtte en meningsfuld tilværelse gennem faglighed og dannelse. Derfor skal vi indføre individuel uddannelsesvejledning med fokus på individets bedste fremtidsudsigter, så valget ikke bliver baseret på det brede flertal, men på egne kompetencer og drømme. Der skal også være bredere uddannelsesvejledning, med plads til brobygning på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser (fx skills forløb osv.)
I Radikal Ungdom vil vi styrke de sociale fællesskaber på erhvervsuddannelserne. På andre ungdomsuddannelser kan man fx. se frem til studenterkørsel og gymnasiefester. Ligeledes skal vi understøtte de nuværende, sociale fællesskaber og faglig stolthed på erhvervsuddannelser, så man kan se frem til motiverende ungefællesskaber på sin ungdomsuddannelse.
Vi mener at det er vigtigt at sikre mulighed for videreuddannelse, hvis man har taget en erhvervsuddannelse. Det bør ikke begrænse den enkeltes fremtidsmuligheder at tage en erhvervsuddannelse eller betyde, at din tid på arbejdsmarkedet forkortes grundet nedslidning. Det skal være let at kunne læse fag op, som kan give den nødvendige viden til at tage den uddannelse man drømmer om. Hvis ens erhvervsuddannelse giver en faglig viden inden for specifikke fag, skal ens svendebrev kunne bruges til at søge om optagelse på den uddannelse. I dag kan man fx. allerede uddanne sig fra SOSU til sygeplejerske, og vi ønsker flere af denne type muligheder.

De sociale rammer

Alt for mange oplever manglende relationer, problematisk kultur og diskrimination på erhvervsskolerne. Der er ikke en enkelt løsning på problemerne med kulturen og de sociale miljøer. Vi bliver derfor nødt til at have modet til at nytænke måden erhvervsskolerne tilgår eleverne på, for at sikre sunde og stærke sociale fællesskaber på erhvervsskolerne. Radikal Ungdom ønsker at erhvervsuddannelser i fremtiden ikke bliver valgt fra på baggrund af det sociale miljø, men i stedet hjælper eleverne til at skabe sociale relationer, der styrker fællesskabet og ruster eleverne til fremtiden.

Radikal Ungdom mener, at der er behov for at styrke elevdemokratiet på erhvervsskolerne. Eleverne på erhvervsskolerne skal have indflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Det skal ske ved, at eleverne i højere grad får kendskab til elevdemokrati gennem undervisningen på skolen, og at skolen i højere grad hjælper eleverne til indflydelse ved eksempelvis at tilknytte en lærer til det enkelte elevråd. Derudover bør skolerne nedsætte et råd, der har til formål at styrke uddannelsens minoriteters indflydelse på dagligdagen, så de lettest muligt kan bidrage til at nedbringe denne gruppes mistrivsel.
Elever på erhvervsuddannelser oplever en omskiftelig hverdag med både skole- og praktikophold. Det gør det svært for dem at opbygge varige fællesskaber på skolen. Radikal Ungdom mener, at erhvervsskolerne i højere grad skal sætte rammerne for sociale fællesskaber på skolerne, f.eks. ved at facilitere sociale udvalg, hvor eleverne gennem hele deres undervisningsforløb hjælpes til at danne sociale fællesskaber.
På mange erhvervsskoler er der udfordringer med at tiltrække og fastholde kvinder. Mange kvinder oplever, at stereotyper og frygt for at falde uden for et socialt fællesskab afholder dem fra at vælge en erhvervsuddannelse. Det er derfor afgørende for at forhindre frafald, at man på erhvervsuddannelser får skabt kvindefællesskaber. Radikal Ungdom mener, at erhvervsskolelærere og uddannelsesvejledere skal undervises i, hvordan man tiltrækker og fastholder kvinder på erhvervsuddannelserne. Derudover skal den enkelte skole udarbejde en handleplan med det formål at styrke kvindelige fællesskaber på tværs af fagretninger.
For mange elever oplever, at der hersker en problematisk kultur på erhvervsskolerne. Radikal Ungdom mener, at alle erhvervsskoler skal indføre en samværspolitik med fokus på mobning, chikane og sexisme på skolen. Derudover skal der være en tydelig kontaktperson på alle erhvervsskoler, der sikrer, at ingen er i tvivl om, hvor de kan gå hen, hvis de oplever krænkende eller grænseoverskridende adfærd.
Alle elever på erhvervsuddannelser skal kunne gå trygt i skole. Radikal Ungdom mener, at indsatsen imod diskrimination og chikane på erhvervsuddannelserne skal styrkes. Derfor skal undervisningsmiljøloven ændres, så skolerne fremover har pligt til at reagere på diskrimination eller chikane, hvis den sker på baggrund af køn, seksualitet eller etnicitet.
I Radikal Ungdom mener vi at grundforløb 1 skal udvides. Så man i fremtiden kan optages på GF1 op til 4 år efter man har afsluttet grundskolen. Dette skal give eleverne mulighed for at danne relationer og sociale fællesskaber, også selvom de har taget et par sabbatår efter grundskolen.
Udveksling af kompetencer mellem eksempelvis gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er en vigtig del af det at tage en ungdomsuddannelse, derfor mener Radikal Ungdom, at man bør give skolerne et større incitament til at drive campusskoler. Det kan gøres ved at fjerne den taxameterordning, vi har i dag, hvor grundsatsen for den ene skole frafalder, hvis de bliver slået sammen.

Det faglige niveau

Vi ser i dag, at det faglige niveau på vores erhvervsuddannelser er meget svingende mellem de enkelte skoler og de enkelte fag. For at eleverne på erhvervsskolerne kan føle sig fagligt stolte, bliver vi nødt til at prioritere deres faglighed. I alt for mange tilfælde er lærerne ikke pædagogisk uddannet og formår ikke at formidle deres faglighed på måder, der engagerer og motiverer eleverne. Underviserne skal løftes både fagligt, praktisk og pædagogisk.

I Radikal Ungdom mener vi at en høj faglighed opnås bedst ved bedre og mere ensartet efter/videreuddannelse, så underviserne bliver rustet bedst muligt at møde lærlinge og elever i øjenhøjde og på et stærkt pædagogisk og fagligt grundlag. Derfor skal der være mere ensartethed i kravene til undervisernes kompetencer på erhvervsskolerne.
Der skal opsættes nationale målsætninger for faguddannede lærere i fagene matematik og dansk, som oftest dækkes af lærere med andre hovedkompetencer.
Undervisere, der træder direkte fra arbejdslivet ind på en erhvervsskole, skal senest et år efter tiltrædelse være påbegyndt pædagogisk efteruddannelse. Dette for at sikre en god overgang fra erhvervslivet til at blive en stærk formidler af sin faglighed.
Der skal afsættes flere midler til erhvervsskolerne målrettet til at øge mulighederne for efteruddannelse. Både pædagogisk såvel som for at sikre den bedste kvalitet inden for de respektive fagområder. Tilskud til Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik skal udbygges (enten gennem erhvervsskolerne direkte eller ved mulig opjustering i indbetalinger til Kompetencefonde gennem overenskomster.).

Lige adgang til elevpladser

Ligesom alle andre uddannelsesudbud er det vigtigt at sikre lige adgang til at dyrke sin faglighed. I dag er der desværre stadig diskrimination på baggrund af områder som bl.a. etnicitet, hvor elever med anden etnisk baggrund har cirka dobbelt så stor risiko for at ende i skolepraktik som etnisk danske elever. Ligeledes er kvinder tydeligt overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint. Denne diskrimination kan demotivere forskellige grupper fra at tage en erhvervsuddannelse og skævvride muligheden for at opnå succes som minoritet i den erhvervsfaglige sektor. Derudover er der for mange elevpladser, som bliver fundet ved hjælp af netværk, i stedet for kompetence alene. Derfor skal vi sikre, at mangfoldighed og lige muligheder er inkorporeret i alle hjørner af uddannelsessystemet.

Stabilisering af udbuddet af elevpladser. Mængden af elevpladser varierer i så stort et omfang, at det kan være svært at lave bæredygtig lovgivning på landsplan. I Radikal Ungdom foreslår vi derfor en behovsorienteret ordning, hvor virksomheder kan modtage et tilskud for at tage elever i de områder eller perioder, hvor der er mangel på elevpladser. Hvis der er overskud af elevpladser i en periode eller et område, gives der intet tilskud til virksomheder som søger elevpladser. Dette kan implementeres på kommunalt plan. På den måde kan vi stabilisere udbuddet alt efter efterspørgslen på elevpladser.
For at undgå diskrimination på baggrund af køn, etnicitet osv. ønsker Radikal Ungdom at anonymisere de digitale ansøgninger til elevpladser. På den måde kan vi sikre, at ingen skal fravælges på baggrund af fordomme og forældede idealer, men tilvælges på baggrund af kompetencer.
Elever, der er droppet ud af deres uddannelse som følge af mangel på elevpladser, skal tælles med i de nationale tal for manglende elevpladser. Så længe de elever, der allerede er droppet ud, ikke tælles med, ser vi kunstigt lave tal, der ikke viser os problemets fulde omfang.
EMMA-kriterierne for at være kvalificeret til skolepraktik (Egnet, Mobil faglig, Mobil geografisk og Aktivt søgende) skal ændres til EA (Egnet og Aktivt søgende). På nuværende tidspunkt, skal enhver erhvervsskoleelev på 16-17 år være parat til at flytte til den anden ende af landet og til at tage en elevplads på en uddannelse, der ligger langt fra deres egen. Dette kan resultere i sociale problemer og i mange tilfælde, at eleverne dropper ud af skolen.
De internationale muligheder for elevpladser skal tydeliggøres. Dette skal ske ved, at der findes en studievejleder med kompetence inden for emnet tilknyttet hver skole. Skolerne skal desuden tilbyde intensive sprogkurser i sprog som tysk, engelsk etc. Endelig skal der lægges et særligt fokus på mulighederne for udveksling inden for Skandinavien.
Det skal være nemmere for små virksomheder at deles om at oprette elevpladser, således at det bliver et mere overskueligt projekt for den enkelte virksomhed.

De gode elevpladser

I Danmark har vi mange dygtige faglærte, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Læretiden på en almindelig erhvervsuddannelse er den del af uddannelsen, som fylder mest. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at trivsel og læring går hånd i hånd. Der er brug for mere og bedre struktur omkring den enkelte elevs oplevelse af sin tid som lærling. Alle lærlinge fortjener lige muligheder for læring og en respektfuld tone på arbejdspladsen.

I Radikal Ungdom mener vi at ordentlige, trygge rammer og forhold er en af de vigtigste forudsætninger for en god og vellykket læretid. Derfor skal der langt mere fokus på at få oplysning og forståelse ud til lærlinge og virksomheder med lærepladser om lærlinges rettigheder, og ikke mindst om samspillet mellem et fungerende arbejds- og ungdomsliv. De fleste lærlinge er unge mennesker og skal også ses for det. Ikke bare som ny arbejdskraft i en virksomhed.
Det skal fortsat være en mulighed at få skolepraktik, hvis det ikke er muligt at finde en elevplads.
Radikal Ungdom mener, at de resultater man opnår som lærling skal være i overensstemmelse med det, der forventes ift. fagområdets kriterier. Derfor bør man efter et endt hovedforløb i større grad afklare om hver enkelt lærling har opnået det forventede faglige niveau. Dette for at sikre, at virksomheder uddanner bedst muligt fagudlærte, men også for at understøtte de lærlinge, der måtte mangle noget fra den seneste praktikperiode.
De virksomheder, som udviser dygtighed i uddannelsen af elever, skal fremhæves for elever, som skal til at søge læreplads. På den måde sikrer vi, at de virksomheder, som uddanner deres elever bedst, modtager så mange lærlinge de kan, og at de dårligere vurderede højner deres niveau. Dette skal ske gennem indførelse af et “trustpilot”-værktøj for elevpladser, hvor lærlinge kan bedømme lærepladser og kommende lærlinge kan finde information om de gode steder at være lærlinge. Samtidig skal det medføre, at virksomheder med elevpladser i højere grad vil gå efter at højne deres niveau.
Studievejledningen og særligt praktikvejlederne skal prioriteres. Praktikvejlederne skal knyttes nærmere til, og følge op på deres lærlinge mens de er i praktik, i højere grad end det sker i dag. Således at eventuelle problemer kan løses. Dette kunne være faglige problemer, eller hjælp til at kontakte en evt. fagforening ved arbejdsmiljørelaterede problemer. Ideelt skulle man som lærling så vidt muligt have 1-2 faste vejledere der følger en igennem uddannelsen, og dermed har større kendskab til den enkeltes styrker og svagheder.
Der skal fra erhvervsskolernes side, lægges op til mere sparring og erfaringsudveksling mellem de enkelte lokale virksomheder, der tilbyder lærepladser. Dette vil højne niveauet og sikre, at virksomheder har en større forståelse for det at skabe den gode læreplads og hvad den gode læreplads er på tværs af fagområder.

Struktur med plads til livet

Det skal ikke lukke døre at tage en erhvervsuddannelse, men tværtimod give muligheder og venskaber for livet. Strukturerne omkring en erhvervsuddannelse understøtter i dag ikke et ungdomsliv på lige vilkår med unge, der har valgt en anden vej igennem livet. Der er ikke på samme måde plads til sociale relationer, fleksibilitet og retningsskift. Unge på erhvervsuddannelserne bliver hurtigt tvunget ud i voksenlivet med boliglån, karriere og langt til arbejde. Radikal Ungdom vil sikre eleverne bedre muligheder i ungdomslivet og styrke deres fleksibilitet, også når de står med svendebrevet i hånden.

Der skal ikke være karakterkrav på erhvervsuddannelserne såvel som på andre ungdomsuddannelser. I stedet skal optaget på erhvervsuddannelserne foregå igennem et forbedret UU-vejledningssystem, således at vi får et system, der bygger på muligheder frem for begrænsninger.
Man skal fortsat kunne starte direkte på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne, hvis man har to års relevant erhvervserfaring, og få en realkompetencevuderingen, hvis man er over 25 år (EUV).
Unge på erhvervsskolerne skal have de samme vilkår når det gælder bolig og transport som unge på gymnasierne og universiteterne. Radikal Ungdom vil for fremtiden give unge på erhvervsskolerne mulighed for at bo i ungdomsboliger og rejse med ungdomskort på lige vilkår med unge der har valgt en anden vej igennem uddannelsessystemet.

Finansiering

Erhvervsskolerne lider under faldefærdige bygninger, dårlige maskiner og for få midler til at sikre gode pædagogiske miljøer i klasselokalerne. Erhvervsskolerne har brug for et økonomisk løft, hvis det igen skal blive attraktivt at uddanne sig på en erhvervsskole. Mange af de økonomiske problemer på erhvervsskolerne løser vi ikke ved engangsinvesteringer. Der er brug for langsigtede økonomiske planer for at lokalerne kan vedligeholdes og maskinerne kan følge med den teknologiske udvikling.

Radikal Ungdom vil sikre langtidsholdbare investeringer i erhvervsskolerne. Derfor mener vi, at:

De sparrede penge fra udfasningen af færdigørelsestaxameteret bør overføres til undervisningstaxameter for at sikre bedre økonomiske rammer omkring den gode undervisning. Der skal desuden indføres en social faktor baseret på forældres uddannelsesbaggrund, som ganges på undervisningstaxameteret. På denne måde får ungdomsuddannelser med en høj grad af socialt svage elever flere midler til at sikre den gode undervisning.
Opretter man i dag en campusskole ved at lægge to skoler sammen, frafalder grundsatsen fra den ene skole. Dette gør det i praksis ikke særligt attraktivt at skabe campusskoler. I Radikal Ungdom mener vi at begge grundsatser skal opretholdes ved sammenlægninger af skoler. Dette kan være med til at sikre de fornødne økonomiske ressourcer, som der skal til for at skabe gode rammer for undervisningen.
Den teknologiske udvikling stiller højere og højere krav til de maskiner og værktøj som erhvervsskolerne har til rådighed. Skal erhvervsskolerne kunne følge med udviklingen, bliver vi nødt til at sikre gode rammer for investeringer i maskiner og værktøj. Radikal Ungdom mener derfor at der skal oprettes en fast investeringspulje til maskiner og værktøj som skolerne kan ansøge, når deres maskiner ikke længere lever op til de krav som arbejdsmarkedet stiller.

De ungradikale ambitioner

Radikal Ungdom ønsker gennem investeringer at skabe incitament og motivation til at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at skære på akademiske uddannelsesudbud. Derfor vil vi være partiet for aktivt tilvalg af erhvervsuddannelser gennem styrkede uddannelsesudbud overalt i uddannelsessystemet. Vigtigst af alt ønsker vi at anerkende erhvervsuddannelsernes faglighed, uafhængigt af beskæftigelsespolitiske interesser.