I Radikal Ungdom mener vi ikke, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde da man har gensidig forsørgerpligt.

Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer.

Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv.

Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand.

Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

Vedtaget HB1 2023

Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.

Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.

Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.

Vedtaget HB2 2023

Det er ikke retfærdigt, at man som dansk statsborger, der endnu ikke har fået valgret, skal betale skat uden at være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til. Derfor mener Radikal Ungdom, at danske statsborgere skal fritages for at betale skat, indtil de har fået stemmeret. Og at man altså hverken skal betale arbejdsmarkedsbidrag eller indkomstskat før man er gammel nok til at stemme.

Vedtaget HB1 2023

I Radikal Ungdom mener vi, at man skal hæve ejendomsværdiskatten, så man betaler mere skat af værdien af sin bolig. Det mener vi, fordi skat på bolig generer skatteprovenu uden at mindske incitamentet til at arbejde. Desuden vil en øget ejendomsværdiskat også gøre det mindre attraktivt at bo i en bolig, der er større end man behøver, og dermed gøre det lettere for nye købere at komme ind.

Vedtaget HB2 2022

Vesten står over for en fertilitetskrise. Fødselsraten er stødt faldende, for der bliver ikke født nok børn til at vedligeholde befolkningsniveauet. I 2021 var den danske fødselsrate per kvinde 1,67 børn, men den skal være på 2,1, hvis befolkningen skal fortsætte konstant. Det er en problematik, vi endnu ikke arbejder med i Danmark, men som fylder stort og hærger nationaløkonomien i f.eks Tyskland, Østrig, Japan og Kina, da de landene føder så få børn, at landene mangler arbejdskraft, hvis de fremtidigt vil fortsætte eller øge deres nuværende velstand. I Danmark bliver børn stadig set som en luksus; et livstilsvalg forældrene selv må betale. Det er selvom flere danske babyer, kommer alle danskere til gode på langt sigt - også de barnløse. Det anerkender vi normalt, når vi investerer massivt i uddannelse. Forældre er gennemsnitlig mere ulykkelige og fattigere end dem, der fravælger børn, og valget om en graviditet rammer især kvinders privatøkonomi. Det er problematisk, for det gør, der fødes færre børn.

I Radikal Ungdom mener vi, at Danmark skal prøve at vende den udvikling. Det skal vi gøre ved at omlægge børnepengene til et ekstra bundfradrag til forældrene, så det følger samme regler, som de nuværende for partnere i et ægteskab. Dette vil øge børnefamiliers velstand, og derfor gøre det lettere at få børn i en ung alder, og det vil desuden mindske børnefattigdom. I øvrigt mener vi ikke, man skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv og sine børn, og derfor er det en retfærdig skatteændring. Vi skal endeligt anerkende graviditet som den ypperste samfundstjeneste og børnene som den sikreste investering i vores fremtid.

Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den. 

Radikal Ungdom mener derfor, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt. 

Vedtaget HB1 2023

Radikal Ungdom mener, at den private pensionsopsparing spiller en nøglerolle i danskernes pensionsopsparing. Vi mener, at incitamentet til, at investere i sin egen pension skal være så stor som muligt. PAL-skatten er beskatning af pensionsafkastet, og med den straffer vi mennesker, der tager ansvar og investerer i egen pensionsopsparing. 

Radikal Ungdom mener derfor, at PAL-skatten skal sænkes således at incitamentet til investering i egen pensionsopsparing fremmes.

I dag er staten stadig dybt involveret i at drive virksomhed på områder, som private sagtens kunne overtage. For eksempel er staten medejer af SAS og PostNord. I energiproduktionen, der i dag varetages af Ørsted, ønsker vi også en øget privatisering. Dog bør der ske en opsplitning af Ørsted, så staten stadig har ejerskab over den centrale infrastruktur, f.eks. forsyningsledninger. Findes det mere effektivt, kan driften af disse dog være fordelagtige at udlicitere.

Desuden ejer staten også langt størstedelen af Danske Spil og Det Danske Klasselotteri. Vi mener, at det er grundlæggende forkert, at staten tjener penge på at drive en virksomhed.

Derfor mener Radikal Ungdom, at SAS, PostNord, Danske Spil, Det Danske Klasselotteri og dele af Ørsted skal privatiseres.

I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen.

Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte.

Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten.

Vedtaget HB3 23/24

Økonomisk støtte til opstillede ved valg bør være gennemsigtigt. Støtte forvrider nemlig, hvem der fremtræder i medielandskabet under valg, og man kan potentielt købe sig til indflydelse. Vi ser også en omgåelse af de nuværende indberetningsregler ved at donere mange mindre beløb til forskellige dele af det samme parti.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Støtte til både personer og partier, der er på valg, på over 10.000 kr. om året skal offentliggøres i en database, senest seks uger efter støtten er givet.

• Grænsen ændres til to uger, hvis der er udskrevet folketingsvalg, eller der er mindre end to måneder til et andet valg.

• Mht. indberetningsreglerne skal alle donationer til kandidater og lokale partiforeninger tælles som et samlet beløb.

• Danmarks Radio bør vise eventuel støtte i deres kandidatdatabase.

Vedtaget HB3 2022

Radikal Ungdom mener, at vi skal gøre op med den universelle folkepension og i stedet lave en differentieret folkepension, hvor de med størst nettoformue får de mindste ydelser. 

Vi foreslår derfor en model, hvor folkepensionsydelser progressivt reduceres efter størrelse på nettoformue, hvor ydelsen vil frafalde helt for de ti procent af befolkningen med størst nettoformue. 

Således vil vi samle folkepensionen i ét system og dermed udfase ældrechecken og samtidig lægge mere vægt på arbejdsmarkedspensioner som bærende kraft i det danske pensionssystem.

Vedtaget HB4 2023

Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes.

Radikal Ungdom mener derfor, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.