Nytænkning af beskæftigelsessystemet
Indledning
Radikal Ungdom ønsker et beskæftigelsessystem, der i højere grad er fokuseret på at hjælpe den enkelte ledige. Derfor ønsker vi et langt mere simpelt system, hvor kontrol og bureaukrati erstattes med professionel vejledning og konkurrencedygtige tilbud til den enkelte ledige. Radikal Ungdom ser derfor kommunernes rolle som meget begrænset blandt dagpengemodtagere. I stedet ønsker vi at bygge beskæftigelsesindsatsen på tillid til den enkelte og en stærk indsats i a-kasserne, da vi mener, at de er langt bedre rustet til at lave jobvejledning end det kommunale jobcenter. Ledige, der ikke er tilknyttet en a-kasse eller har opbrugt deres dagpengeret, skal have tilbuddet om enten at få jobvejledning gennem det offentlige eller gennem anden aktør, herunder private tilbud og kommunale selskaber. En øget privatisering af beskæftigelsesindsatsen er tiltrængt på et område, hvor det kommunale tilbud af flere omgange har vist sig at være af for lav kvalitet. Samtidig vil den øgede valgfrihed for den enkelte give mulighed for medbestemmelse over den beskæftigelsesindsats, der i sidste ende gerne skal munde ud i en konkret varig beskæftigelse.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Kommunerne som udgangspunkt ikke skal lave opfølgende kontrolsamtaler i løbet af dagpengeperioden, men at det derimod skal stå som et frivilligt supplement til den jobvejledning, der sker gennem a-kasserne.
kommunikation om ret og pligt i forhold til ledige på dagpenge skal gå gennem a-kassen samt digital kommunikation fra det offentlige.
Kommunerne stadige er ansvarlige for tildeling af efteruddannelse mm. for ledige på dagpenge.
Alle ledige mindst skal have et relevant tilbud om varig jobvejledning gennem anden aktører.
Kommuner skal indgå resultatorienterede lønkontrakter med anden aktør for at sikre resultater af investeringer i ledige.
Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge
Når flygtninge ankommer til Danmark, har de som udgangspunkt ikke samme kvalifikationer som danske borgere mht. sprog og arbejdskultur. For at fremme integrationen skal flygtninge indsluses på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, således de bliver selvforsørgende. Danske virksomheder skal derfor have to valg, som øger incitamentet for at ansætte flygtninge: Indslusningsløn og en elevlønsordning til integrationselever. I den sammenhæng skal de konkrete modeller udformes i trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.
Radikal Ungdom mener, at:
Indslusningen skal foregå gradvist over en tidshorisont på to år ved at starte med en mindsteløn for flygtninge, som derefter stiger igennem det toårige forløb.
Flygtninge, som arbejder for en indslusningsløn, skal have en økonomisk kompensation i form af et særligt fradrag, som skal sikre dem en fornuftig indkomst.
Elevløsordningen skal ligeledes indføres gennem trepartsforhandlinger med henblik på at lade flygtninge blive ansat på samme løningsvilkår som elever.
Sideløbende skal flygtningene stadigvæk modtage danskundervisning.
Integrationselever skal kunne modtage elevlønnen i op til to år.
Flygtninge skal modtage et midlertidigt CPR-nummer for at mindske de bureaukratiske forhindringer ved at ansætte en flygtning.
Dimitterede
Når en studerende i Danmark har afsluttet en su-givende uddannelse, har den studerende to valgmuligheder, enten har man et fuldtidsjob, eller også går man på offentlig forsørgelse (dagpenge/kontanthjælp). Dette system er langt fra optimalt. Det forholder sig sådan på arbejdsmarkedet, at hvis man allerede har et job, er det langt nemmere at finde et nyt, hvis man sammenligner med dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det viser sig også ved, at det er de langtidsledige, der er sværest at få i arbejde. Derfor er der brug for en tredje mulighed. Rigtig mange studerende i dag har et studiejob. Et studiejob er for langt de fleste 8-14 timer. I den tredje mulighed, der fremlægges, vil vi lave et nyt system under arbejdstitlen ESU (Efter studium understøttelse). Kort sagt går det ud på, at man beholder sin SU med de givne regler, der er til stede i SU-systemet allerede (fribeløb, sats og diverse), plus man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette skal ses som et alternativ til dagpenge, og derfor er den også sat tidsbegrænset til 2 år. På den måde sikrer vi, at dem der har muligheden stadigvæk bidrager med vækst til arbejdsmarkedet, selvom de ikke lige med det samme kan finde et fuldtidsjob, og staten sparer penge på offentlige ydelser (da de skal betale skat af de penge, de tjener).
Radikal Ungdom mener derfor, at:
Der skal være mulighed for at beholde studiejob og modtage en ydelse, der er den samme som SU efter endt studie.
Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på samme krav som arbejdsløse.
Man kan maks. være i systemet i 2 år.
Den dimitterende dagpengesats skal sættes til 10000 kr, med mulighed for at tillæg efter samme regler som SU.