Vores demokrati bliver stærkere, jo flere, der deltager aktivt i det, og jo flere, der er med til at påvirke de beslutninger, som tages på vores alles vegne, men samtidig er den generation, som skal leve længst med konsekvenserne af nutidens politik – den unge generation – en demografisk og demokratisk minoritet; at sænke valgretsalderen vil derfor skabe en bedre balance mellem yngre og ældre generationers demokratiske indflydelse. Desuden peger forskning på, at jo tidligere unge stemmer, jo sikrere er deres valgdeltagelse resten af livet. På den måde vil en lavere valgretsalder også være med til at fremtidssikre vores demokrati, som vi aldrig må tage for givet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år ved alle valg i Danmark.

Radikal Ungdom mener, at cannabis skal legaliseres. Det kan ikke benægtes, at cannabis er et potentielt skadeligt stof, dog er det ikke nødvendigvis mere skadeligt end eksempelvis alkohol og tobak. Ud fra princippet om frihed under ansvar skal vi hellere oplyse borgerne om, hvilke konsekvenser et forbrug af cannabis har, snarere end at forbyde det. Desuden vil det bringe misbrugere af cannabis tættere på behandlingssystemet, hvis det legaliseres, fordi folk i mindre grad vil frygte at gå til myndighederne med deres problemer. Derfor kan en legalisering også skifte fokus over på at hjælpe misbrugere. Derudover vil en legalisering af cannabis være med til at fratage kriminelle organisationer en af deres primære indtægtskilder og derved være med til at nedbringe kriminaliteten. 

Brug af fængselsstraf er et nødvendigt onde, idet denne hårde sanktionsform tjener et reelt og legitimt formål ved at bidrage til at fastholde en stabil og pålidelig retsorden. Samtidigt må det dog fastholdes, at brugen af fængselsstraf beviseligt er med til at øge kriminaliteten i Danmark - idet fængselsdømte har større sandsynlighed for at begå ny kriminalitet end personer, hvis domme fuldbyrdes af andre sanktioner.

Radikal Ungdom mener derfor, at mængden af domme, der fuldbyrdes med korte fængselsstraffe (3 - 6 måneder) bør reduceres markant. Dette kan opnås ved at ændre loven således det ikke længere er muligt at idømme fængselsstraf for simpel vold ved første overtrædelse. Simpel vold (defineret i straffelovens § 244, stk. 1) omfatter primært lussinger, slag og kast med ufarlige objekter , der ikke efterlader ofret med varige mén. Idet der derfor stadig er behov for straf af en art, bør forbryderne i stedet straffes ved fodlænke-, betingede domme, vilkår om tilsyn, samfundstjeneste og bøder.

Radikal Ungdom mener, at

• websider ikke skal kunne blokeres af staten uden dommerkendelse, og herved underlægges censur.

• websteder ikke kan stilles til ansvar for deres brugers ytringer og bidrag til deres hjemmesider, med mindre hjemmesiderne direkte opfordrer til ulovlig adfærd.

• det på internetreklamer altid skal være muligt at finde information om afsenderen, enten på selve reklamen, eller ved at følge denne til dens destination.

Fra Data- og IT-programmet

Alle har ret til eget liv. Passiv dødshjælp er allerede lovligt, men der eksisterer en gråzone, som vi burde tage stilling til. Patienter der lider og som ønsker at modtage aktiv dødshjælp, skal have muligheden for at få dette fra en læge.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Aktiv dødshjælp skal være tilladt i tilfælde, hvor patienten lider under uhelbredelig konstant og ubærlig fysisk lidelse. Såfremt patienten er mindreårig, skal patienten have sine forældres eller værges samtykke.  

•  Lægen skal være overbevist om

  • Patientens samtykke er frivilligt, velovervejet og informeret ift. symptomdæmpende behandlingsmuligheder eller manglen derpå.  

  • Have skriftligt konsulteret mindst en anden uafhængig læge, som skal være enig i patientens tilstand

Læger og andet sundhedspersonale skal have retten til at sige fra i at deltage i aktiv dødshjælp.

Radikal Ungdom mener, at retssystemet eksisterer for at forhindre kriminalitet og rehabilitere kriminelle. Med udgangspunkt i en anerkendelse af lovbryderes medmenneskelighed ønsker vi ikke at straffe for straffens skyld, men for at opretholde retsstaten, resocialisere lovbryderne i samfundet og forhindre ny kriminalitet. Dette mål nås bedst, når fængslede har mulighed for på forskellig vis at komme tilbage i samfundet fx gennem uddannelse.

Et behov for at opnå retfærdighed ved at straffe lovbrydere er naturligt og forståeligt, men fokus bør være på at forhindre kriminalitet og give mennesker muligheder – og det bidrager hårdere straffe af forbrydere grundlæggende ikke til.

Det danske kongehus er en institution, der strider mod de demokratiske værdier, Danmark står for. Ingen bør være født med større, grundlovssikrede rettigheder. Dette stemmer ikke overens med værdien om, at alle skal have lige muligheder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske monarki skal afskaffes.

Tiden hvor kirke og stat hænger sammen er løbet ud.

Radikal Ungdom mener derfor, at

• Den danske folkekirke og danske stat bør adskilles.

• Religionslighed skal fastsættes i grundloven. Alle grundlovssikrede rettigheder til den evangelisk-lutherske kirke, bør ligeledes fjernes.

Fra ‘Adskil kirke og stat’-programmet

Radikal Ungdom mener, at maskeringsforbuddet bør afskaffes, idet forbuddet er iliberalt og fratager individet retten til at iklæde sig det tøj, man har lyst til. At iklæde sig beklædningsgenstande med religiøs tilknytning bør være legitimt i et liberalt demokrati, og Radikal Ungdom mener således ikke, at staten bør bestemme, hvordan individer vil udtrykke deres identitet gennem deres tøj. Maskeringsforbuddet, der reelt er et forbud mod burka og niqab, blev til i et ønske om at gøre op med den sociale kontrol, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer. Radikal Ungdom anerkender disse problemer og mener, at de bør adresseres, men at maskeringsforbuddet rammer skævt i forhold til faktisk at løse de problemer, som det adresserer. Maskeringsforbuddet hjælper nemlig ikke de kvinder, som lever i miljøer med høj grad af social kontrol, men kriminaliserer kvinderne, hvad enten de bærer klædet af fri vilje eller som resultat af social kontrol, hvilket næppe løser de bagvedliggende problemer.

Som det er nu, rejser kun Højesteretten sager om evt. forfatningsstridigheder, men kun ganske sjældent og ofte i forbindelse med civile søgsmål. Det vil derfor øge retssikkerheden, hvis der bliver oprettet en forfatningsdomstol (evt. med forbindelse til Højesteretten), som skal kontrollere, hvorvidt vedtagen lovgivning er i overensstemmelse med Grundloven og internationale konventioner, Danmark er tilsluttet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal oprettes en dansk forfatningsdomstol, der skal kontrollere, om en lov eller praksis i den offentlige forvaltning er forfatningsstridig. Dommerne skal udpeges efter en administrativ procedure, hvor udelukkende merit er en faktor.