Ungradikale visioner for EU's budget

ndledning

EU har brug for et nyt budget med nye prioriteter. Af udgifterne i dag bruger EU 40 % af sit budget på at give statsstøtte til landbrugssektoren, en sektor som kun står for 4 % af EU's BNP. Det er en fordeling, der ikke giver mening. Hvis EU skal gøre sig håb om at være konkurrencedygtig i det 21. århundredes vidensøkonomi, skal der investeres langt mere i forskning, uddannelse, regional udvikling, vækst og beskæftigelse. 

På indtægtssiden er der også behov for en reform af EU's budget. EU har hidtil været finansieret af en række forældede politikker, som heldigvis er på retræte. Det betyder, at det er nødvendigt at finde nye finansieringskilder til EU. Indtægtskilder, der er i overensstemmelse med vores politiske mål om et Europa for borgerne. Endelig er det på tide at gøre op med den nationale selvtilstrækkelighed, der har manifesteret sig i, at de største og rigeste lande har krævet rabat-ordninger på bekostning af de fattigste lande.

I dag er EU's budget ikke voldsomt stort. Det udgør blot 1,13 procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det svarer til ca. €141,9 mia. Det betyder, at EU's budget ikke har den fornødne størrelse til at manipulere med konjunkturerne. Derfor er det nødvendigt at have et stramt fokus på hvilke politikker, der har værdi for fremtidens EU og hvilke der ikke har. Pengene kan bruges bedre og mere effektivt end i dag. Budgettet bør i højere grad afspejle de udfordringer, Europa står overfor i fremtiden, og derfor ønsker Radikal Ungdom et mere moderne budget.

De finansielle perspektiver er en syvårig budgetramme for EU, der skal lægge en overordnet ramme for EU’s udgifter og indtægter. Disse er med til at sikre at EU’s større programmer overholdes og har været en del af EU’s procedure siden 1990’erne. ”De finansielle perspektiver 2014-2020” er efterfølgeren til ”de finansielle perspektiver 2007-2013”, der skulle underbygge unionsborgerskabet, Lissabon-strategien og EU’s rolle i verden. Opgaven i de finansielle perspektiver 2014-2020 bliver hovedsageligt at sikre EU’s nye vækststrategi – Europa 2020-strategi.

Alle beløb nævnt i dette program er i 2011-satser. Det betyder, at de skal fremskrives med væksten i BNP for EU27 fra 2011 for at finde den reelle budgetpost for et givent år i perioden.

Indtægter
Introduktion
I løbet af det halve århundrede hvor EU har eksisteret, har både EU og verden omkring os været inde i en rygende udvikling. Det står også lysende klart, når man kigger på EU's indtægter. I 1970 introducerede EU et system med 'egne indtægter'. Disse egne indtægter, som primært var knyttet til toldindtægter, er imidlertid gradvist blevet udhulet i løbet af de forgangne fire årtier. Således er EU's budget i højere grad end på noget tidspunkt siden 1970 afhængigt af bidrag fra medlemslandene for at finansiere EU's politikker. Derudover er EU's budget siden 1984 blevet genstand for en myriade af nationale særordninger og rabatter.

Radikal Ungdom mener, at fremtidens EU-budget skal lægge ny vægt på den europæiske solidaritet. Således ser Radikal Ungdom ikke omfordeling fra de rigeste regioner til de fattigste regioner som et problem ved EU's budget men som et af formålene med det. Desuden mener Radikal Ungdom, at fremtidens EU-budget skal forankres i principperne om, at EU's egne indtægter skal være tæt forbundet med EU's politikker, og at de skal indsamles direkte af EU's institutioner.

BNI-bidrag
EU's budget kan indrettes således, at det både bliver mere radikalt og mere føderalt. Især på indtægtssiden står det klart, at der i høj grad stadig er tale om nationalstaternes Europa. Dette kan ses ved, at 74,7 % af EU's budget kommer direkte fra medlemslandenes budgetter.

Hvis man skal sige noget positivt om BNI-bidraget må det være, at det bringer forudsigelighed til indtægtssiden af EU's budget. Omkostningerne er dog også til at tage og føle på. Først og fremmest giver det medlemsstaterne en form for ejerskab over EU, hvilket ikke klæder en union, hvis fornemmeste opgave er at skabe et område med frihed og retfærdighed for borgerne. At EU er til for borgerne, er dog ikke lige til at se på den måde hvorpå EU er finansieret.
Radikal Ungdom mener at:

  • EU's budget ikke længere skal baseres på BNI-bidrag, men i stedet skal baseres på finansieringskilder, der er tættere på borgerne.

Toldindtægter 
Toldindtægterne har historisk set været den væsentligste indtægtskilde for EU, men efterhånden som verdenshandelen i stigende grad er blevet liberaliseret, er EU's toldindtægter svundet ind. I øjeblikket udgør toldindtægterne 13,2 % af EU's samlede indtægter.

Merkantilismens tidsalder er forbi. Radikal Ungdom er tilhænger af frihandel. Radikal Ungdom mener således, at der påhviler EU et særligt ansvar for at arbejde både for omfattende multilaterale frihandelsaftaler gennem f.eks. WTO, bilaterale frihandelsaftaler med andre industrilande, og bilaterale, asymmetriske aftaler med udviklingslande. Hvis EU i de kommende år får succes med at lave aftaler på alle tre niveauer, vil toldindtægterne fortsat falde. Derfor vil niveauet for toldindtægterne i fremtiden være forholdsvist usikkert.

Radikal Ungdom mener at:

  • EU's budget ikke længere skal baseres på toldindtægter.

  • De toldindtægter EU fortsat vil have i den nærmeste fremtid, ikke skal indgå i den planlagte finansiering af EU. Det skyldes dels at indtægterne er uforudsigelige, og dels at finansieringen af EU aldrig må blive et argument imod at indgå handelsaftaler.

Momsbidrag (€86,3 mia. 60,8 %)
Momsbidraget beregnes på grundlag af en sats på 0,3% af det enkelte lands harmoniserede moms-grundlag. Det opkræves af medlemslandene, som betaler det fastsatte bidrag til EU. I dag udgør momsbidraget 10,9% af EU's samlede indtægter.

Der er flere grunde til, at momsbidraget har potentiale til at blive et godt middel til at opnå en effektiv og retfærdig fordeling af finansieringsbyrden imellem EU's borgere. For det første er moms en beskatning af en relativt immobil ressource – nemlig forbrug. Det betyder, at det er svært at spekulere i at undgå at betale skat. For det andet er moms ikke en beskatning af en produktiv ressource, sådan som f.eks. indkomstskat er det. For det tredje er det netop en skat, som borgerne betaler. På den måde er momsbidraget med til at give borgerne et ejerskab af EU, som BNI-bidraget ikke kan.

Radikal Ungdom mener at:

  • Momsbidraget skal reformeres, således at det bliver en reel EU-moms, der bliver opkrævet direkte af EU's institutioner.

  • Satsen for EU-moms skal hæves til 1,58 %, således at EU-momsen bidrager med €86,3 mia. af EU's samlede indtægter.

  • Rabatordningerne på momsbidraget skal afskaffes.

CO2-kvoter (€55,6 mia. 39,2 %)
CO2-kvoter og handel med CO2-kvoter har eksisteret i EU siden 2005. I 2013 begynder tredje fase af kvotesystemet. Den væsentligste nyskabelse i forbindelse med denne fase er, at langt færre kvoter vil blive givet gratis til forurenerne, mens langt de flest kvoter vil blive auktioneret. Det betyder dels, at der vil blive en mere effektiv fordeling af kvoterne, og dels at kvoterne vil kunne bruges til at skaffe nye midler. I dag går alle midlerne fra kvotesalget til nationalstaterne. Verdensbanken anslog i 2011 det europæiske marked for CO2-kvoter til €89 mia. om året.

Radikal Ungdom mener, at CO2-kvotesystemet er en rigtig god idé, fordi det er en skat på forurening. Således har CO2-kvoterne potentiale til at internalisere de negative eksternaliteter, der er forbundet med forurening. Kvoterne pålægger således ikke virksomhederne, der køber dem, en uretfærdig byrde, men korrigerer istedet markedet, således at det kommer til at fungere bedre, end inden kvotesystemet blev etableret.

Radikal Ungdom mener at:

  • De første €55,6 mia. fra salget af CO2-kvoter skal gå til EU's budget, det resterende overskud skal gå til nationalstaterne. Dog skal landene udenfor EU, som deltager i kvotesystemet ikke bidrage til EU's budget.

  • Flere brancher såsom luftfart og shipping skal inkluderes i kvotesystemet.

  • Flere gasarter såsom methan og lattergas skal inkluderes i kvotesystemet.


Udgifter

Introduktion
Den samme udvikling, som har udhulet EU's egne indtægter, har (overhalet)? fordelingen af EU's udgifter. Efter et halvt århundrede er det på tide at genoverveje, om vedvarende statsstøtte til en industri, der står for 4 % af EU's BNP, er en fornuftig måde at bruge 40 % af EU's budget – nemlig landbruget. I det 21. århundredes vidensøkonomi er det nødvendigt at satse massivt på uddannelse, forskning, vækst og beskæftigelse. 
Radikal Ungdom ønsker, at budgetfordelingen omprioriteres. Radikal Ungdom mener, at EU's budget er stort nok til at udføre de opgaver, som vi ønsker. En omfordeling af udgifterne skal således sørge for, at udgifterne bliver fordelt på en fremtidsorienteret måde, således at vi går fra at subsidiere landbrug til at investere i forskning, innovation og konkurrencedygtighed. 

Bæredygtigt udvikling (€93 mia. 65,5 %)
I dag bruger EU €64,5 mia. til bæredygtig udvikling. Det svarer til 45,5 % af EU's samlede budget. Denne budgetpost dækker over to hovedområder: Dels dækker det over strukturfondene og dels over forskning, uddannelse, transport og energi. I dag går €51 mia., hvilket svarer til ca. 35,9 % af EU's samlede budget, til strukturfondene og €13,5 mia., hvilket svarer til ca. 9,5 %, til forskning, uddannelse, transport og energi. 

Radikal Ungdom mener, at der skal investeres langt mere i forskning og uddannelse. Europas unge skal alle have mulighed for at tage en uddannelse, og for at blive blandt verdens dygtigste på deres felt. Som konkurrencedygtigt vidensamfund skal EU satse massivt i forskning og uddannelse, for at EU kan overleve i den globale konkurrence. Desuden mener Radikal Ungdom, at strukturfondene skal tilføres flere midler, for at sørge for at en afskaffelse af landbrugsstøtten ikke bliver ensbetydende med markante stigninger i fattigdom og arbejdsløshed i EU's udkantsområder. Bæredygtig udvikling er også et af hovedtemaerne i den 2020-strategi som budgettet skal afspejle.

Radikal Ungdom vil:

  • Fordoble budgettet til forskning og uddannelse. Dvs. at budgettet stiger til €27 mia., hvilket svarer til ca. 19 % af EU's samlede udgifter.

  • EU skal identificere de førende forskningscentre i EU inden for deres respektive felter, og de skal støttes massivt, således at de bliver blandt de førende i verden, og kan tiltrække de dygtigste forskere i verden.
    EU skal satse yderligere på udveksling på alle niveauer af uddannelsessystemet, således at mobilitet bliver en naturlig del af livet i EU for alle borgere og ikke blot eliten.

  • Tilføre ca. €15 mia. til strukturfondene, således at de samlede udgifter til strukturfondene bliver €66 mia. svarende til ca. 46,5 % af EU's samlede udgifter.

  • De nye midler i strukturfondene skal øremærkes erhvervsudvikling og uddannelse i EU's udkantsområder, f.eks. ved at udbrede højhastighedsinternet i udkantsområderne, således at fordelene ved et digitalt indre marked kan udnyttes bedre.

  • Sikre fremtidig vækst og beskæftigelse i EU ved at afsætte penge igennem strukturfondene til bl.a.:

  • At forhindre at de svageste grupper falder fra uddannelsessystemet,

  • Satse markant på vedvarende energi og energieffektiviseringer.

  • 50 % af energiforskningsmidlerne skal øremærkes vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse.
    Tilskud til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi, og derudover kun skal gives for at imødekomme problemer med forsynings-sikkerhed

Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer (€15,7 mia. 11,1 %)
I dag bruger EU ca. €58,7 mia. til at støtte landbrug, fiskeri, landdistrikter og miljø. Heraf går ca. €42,9 mia. til direkte landbrugsstøtte og markedsordninger. Det svarer til hhv. 41,4 % og 30,2 % af EU's samlede udgifter.
Radikal Ungdom mener, at landbrugsstøtten skal afskaffes. Landbrugsstøtten er ineffektiv og dyr for forbrugerne. Eksternt er landbrugsstøtten en begrænsning for u-landene, og den holder deres udvikling nede, fordi de ikke kan konkurrere med de subsidierede europæiske varer. Det er vigtigt for Radikal Ungdom, at afskaffelsen af landbrugsstøtten ikke fører til øget fattigdom og arbejds-løshed i EU's udkantsområder. Derfor foreslås en del af provenuet fra afskaffelsen af landbrugs-støtten øremærket erhvervsudvikling og uddannelse i EU's udkantsområder.

Radikal Ungdom vil:

  • Afskaffe landbrugsstøtten løbende over en rimelig årrække.

  • Fortsætte støtten til fiskeri, landdistrikter og miljø på det nuværende niveau, dvs. €15,7 mia. hvilket svarer til 11,1 %.

  • Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed (€13,1 mia. 9,2 %)
    I dag bruger EU ca. €1,8 mia. på området, det svarer til 1,3 % af EU's samlede budget. Heraf går ca. €1,1 mia. til området frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens ca. €700 mio. går til området EU borgerskab. Det svarer til hhv. 0,8 % og 0,5 % af EU's samlede udgifter.

    Radikal Ungdom mener, at det er bydende nødvendigt, at de problemer, der knytter sig til asyl- og indvandringspolitikken, skal løses på en solidarisk måde på europæisk plan. Schengensamarbejdet betyder, at presset på EU's ydre grænser er steget, samtidig med at de indre grænser er forsvundet. I dag står kampen mod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika derfor ved Europas ydre grænser. Der er brug for, at EU-landene er solidariske og tager fælles ansvar for grænsekontrollen, så dette ansvar ikke alene påhviler de lande, der er en del af Europas ydre grænser. Den mest solidariske og fremsynede løsning på dette problem er at fritage medlemslandene fra ansvaret for forvaltningen af den ydre grænse. Hvis EU skal kunne varetage denne opgave, er det selvsagt, at det relativt lille budget til retlige anliggender samt asyl- og indvandringspolitik ikke er tilstrækkeligt. 

    Radikal Ungdom mener at:

  • EU skal overtage ansvaret for forvaltningen af EU's ydre grænse fra medlemslandene.

  • Det Europæiske Grænseovervågningssystem (EUROSUR), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (FRONTEX) og Fonden for De Ydre Grænser (EBF) skal sammenlægges i et forvaltningsorgan, som har det overordnede ansvar for forvaltningen af de ydre grænser.

  • Der skal afsættes €11,3 mia. til forvaltningen af udfordringerne i forbindelse med ydre grænse.

  • Heraf skal lande udenfor EU, som deltager i Schengensamarbejdet, bidrage proportionelt i forhold til deres BNP.

  • Pengene skal fordeles på følgende områder:

  • EU skal overtage ansvaret for sikringen af den ydre grænse fra medlemslandene. Særligt indsatsen imod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika og våben skal prioriteres.

  • EU skal overtage det økonomiske og administrative ansvar for driften af asylcentrene fra medlemslandene. Centrene skal drives efter fælles EU-standarder.

  • EU skal overtage administrationen af asylsager fra medlemslandene. Sagerne skal behandles på baggrund af fælles EU-regler om asyl.

EU som global partner (€13,1 mia. 9,2 %)
I dag bruger EU ca. €8,8 mia. på dette område. Det svarer til ca. 6,2 % af EU's samlede udgifter. Radikal Ungdom mener, at dette område er særlig vigtigt, hvis EU i fremtiden skal spille en rolle i forhold til at udbrede fred, demokrati og menneskerettigheder i verden omkring os, samtidig med at bekæmpe fattigdom og fremme uddannelse. Desuden er det en særlig prioritet for EU at spille en aktiv rolle i forhold til at indgå både multi- og bilaterale handelsaftaler med såvel andre industrilande som udviklingslande. For at prioritere disse områder endnu højere er det nødvendigt at afsætte flere midler til EU's aktive verdensborgerskab. 

Radikal Ungdom vil:

  • Forhøje den samlede ramme for EU's globale rolle til €13,1 mia. Det svarer til 9,2 % af EU's samlede budget.

  • Opprioritere to konkrete områder:

  • Støtte af projekter i udviklingslandene og

  • Etableringen af handelsaftaler med lande udenfor EU.

Administration (€8 mia. 5,6%)
I dag bruger EU €8,2 mia. på administration. Det svarer til 5,8 % af EU's samlede udgifter. Omtrent halvdelen går til Kommissionen, mens resten bliver fordelt mellem de øvrige institutioner.
Radikal Ungdom mener, at administrationsudgifterne i det store hele er holdt på et fornuftigt niveau. Der er dog enkelte områder, hvor der er væsentligt ressourcespild. Det mest indlysende er det såkaldte rejsecirkus, der betyder, at Europa-Parlamentet holder sine plenarforsamlinger i Strassbourg. Parlamentet rejser således hver måned fra Bruxelles til Strassbourg og tilbage. Det er anslået at dette rejsecirkus koster €200 mio. om året.

Radikal Ungdom mener at

  • Rejsecirkusset skal stoppes, og plenarforsamlingerne skal foregå i Bruxelles.