Transport

Introduktion

Infrastruktur er afgørende for udvikling og vækst i både Danmark og resten af verden. Forestil dig blot, at der hverken var tog, bus eller asfalterede veje til dit arbejde eller skole. I de senere år er det også blevet tydeligt, at infrastrukturen spiller en vigtig rolle i klimaudfordringen, da transportsektoren er det område, hvor reduktionerne er færrest.

Hvis vi virkelig ønsker at tage hånd om den globale klimakrise, er det helt nødvendigt at ændre markant i de trafikale og transportmæssige prioriteringer - både nationalt og internationalt. Vigtigst er omlægning af godstransport fra lastbiler og fly til tog og skib, samt forskning i nye transportformer, nulvækst i bilparken, og reducering af bilisme i de større byer.

Transportbranchen er meget speciel, da den på den ene side består af millioner af mennesker og virksomheder, der hver dag beslutter hvilken transport giver mening for dem, og derfor bør reguleres som et liberalt marked, men på den anden side bliver det faciliteret statsligt gennem det areal, infrastruktur og skatte rammer der er udstukket.

Vi mener derfor, at den socialliberale transportpolitik skal maksimere den personlige frihed for, hvor og hvordan man vil bevæge sig hen, dog under brede “forureneren betaler”-rammer. Offentlige investeringer i transport skal søge at maksimere væksten i samfundet, naturligvis medregnet alle eksterne omkostninger, især folkesundhed og klimarelaterede.

Bilisme

Privatbilisme har mange positive aspekter for mobiliteten i samfundet, men har også negative konsekvenser.

Privatbilismen har i mange årtier været prioriteret fra politisk side. Det var kun lige akkurat, at store projekter som Søringen, City Plan Vest, forumlinjen - som ville bygge store motorveje gennem det centrale København - blev lagt i graven i 60-70'erne, og i Aarhus har man heldigvis omgjort efterkrigstidens fejl og igen frilagt Åboulevarden.

Selv hvis alle biler kørte på el eller brint, vil bilisme stadig kræve høj pladsbrug for relativt få mennesker, kraftig støjforurening, store sundhedsomkostninger pga. ulykker, og CO2e-udledninger fra produktionen af disse biler. Det er også et helt velkendt fænomen, at udvidelse eller anlæg af veje eller parkering betyder, at folk kører længere, end de ellers ville, og dropper cyklen, bussen eller toget, og ønsker man at forbedre mobiliteten, er det altså ofte den helt forkerte vej at gå. 

Disse problemer gør, at vi skal have som mål at have nulvækst i den private bilpark. Nysalg af benzin- og diesel-biler skal stoppes, der skal indføres GPS-baseret roadpricing i Danmark, og i de større byer skal man indføre markedsbaserede parkeringssystemer - også kendt som Performance-based Parking - så det over tid bliver mindsket til kun det nødvendige.

Dette roadpricing-system skal være geografisk differentieret, alt efter hvad de forskellige eksterne omkostninger er. I de større byer vil det være mest for at undgå stor trængsel og betale sundhedsomkostningerne, mens de mange kilometer kørt per indbygger udenfor de store byer leder til stor slid, der skal betales for. Dog vil der alt i alt være en højere pris i de større byer end provinsen, hvilket også er de steder alternative transportformer generelt er bedst.

Indtægten fra roadpricing, og de lavere vedligeholdelsesudgifter, skal generelt komme udbygning af den offentlige transport til gode. 

Formålet med denne afgift skal være at sikre en mere effektiv udnyttelse af vejnettet. Ved registreringsafgiften bidrager man med det samme, om man kører 5.000 km årligt i Vendsyssel eller 50.000 i København, hvilket er meget skævt.

Ydermere skal der gennemgås, hvilke af vejudvidelserne i infrastrukturplanen fra 2022 er strengt nødvendige, selv med effekten af et roadpricing-system. Det, der ikke er strengt nødvendigt, skal skrottes.

Det skal dog nævnes at det ville være mindre produktivt at have roadpricing på biler, der bruges i forbindelse med erhvervskørsel - som det fx gælder for håndværkere. Disse skal selvfølgelig ikke påvirkes af de nye roadpricing-regler, da dette vil påvirke deres erhverv uhensigtsmæssigt.

Radikal Ungdom mener at:

  • Kørselsfradraget skal afskaffes

  • Brugerbetaling på Storebæltsbroen skal afskaffes

  • Der skal indføres GPS-baseret roadpricing på al bilisme, som ikke er del af et arbejde, og registrerings- og periodiske ejer-afgifter skal afskaffes.

  • Salg af nye benzin- og diesel-biler skal stoppes i 2035 på linje med EU

  • Infrastrukturplanen fra 2022 skal gennemgås, og kun strengt nødvendige tiltag omhandlende veje skal gennemføres.

  • Skærpede krav til elbilers dæk, så der er en reel støjreduktion i skift til elbiler.

  • Der skal arbejdes efter nulvækst af den private bilpark.

  • Parkering skal liberaliseres med markedsbaseret prissætning på kommunal parkering

Cyklisme og anden mikromobilitet

Cyklisme er en ekstremt effektiv transportform, som kan flytte mange mennesker på meget lidt plads med kun små omkostninger for brugeren og anlæg, og så er det et kæmpe boost for folkesundheden. Af disse grunde viser forskningen, at hver cyklet kilometer vinder samfundet 7 kr, og anlæg af cykelinfrastruktur er den investering, vi kan lave med højest afkast. Derfor skal der generelt prioriteres at investeres meget mere i cyklismen, både i form af penge og plads. 

Inden for byerne, hvor cyklismen har det største potentiale for at reducere trængslen, skal der bygges brede cykelstier, hvor cyklisternes fremkommelighed, komfort og sikkerhed prioriteres, især i kryds. På mindre veje uden cykelstier skal en passende mængde bump og lignende forhindre hurtigkørende trafik. Det bør være sikkert for børn såvel som gamle at bevæge sig rundt i alle landets byer på cykel.

Omkring de store byer skal udbygges net af supercykelstier, så også ture på 10-20 kilometer føles attraktive på elcykler.

På de længere distancer skal cyklens potentiale som “last mile” køretøj styrkes. Potentialet kan eksempelvis ses i, at ½ af togture i Holland starter med en cykeltur. Dette skal ske gennem kommunale samarbejder med cykeludlejere bl.a. ved togstationer og flere cykelparkeringsanlæg her. Der skal også være nemmere at få cyklen med rundt, evt. med cykelanhængere på , og så skal det være gratis at have cykel med i offentlig transport uden for myldretid. 

For at fremme omstillingen kan der bl.a. indgås partnerskaber om at bygge distributionscentre i udkanten af de større byer, hvor tog og lastbiler afsætter varer, hvorfra levering sker med mindre køretøjer.

Benzin-drevne scootere har en meget høj partikelforurening - op til 7 gange højere end biler - oveni deres ekstremt høje støjforurening. De nuværende scootere skal underlægges samme afgifter som biler, og nysalg af benzin-drevne scootere skal stoppes.

Radikal Ungdom mener at:

  • Der skal være en høj prioritering af cyklisters sikkerhed, fremkommelighed og tryghed

  • Der skal kæmpes for mere levering og anden erhvervskørsel på cykel i byer

  • Scootere skal underlægges grøn ejerafgift med udligningsafgift

  • Stop nysalg af benzin-drevne scootere

  • Indfør stelnumre på elløbehjul, så de bliver nemmere at identificere i tilfælde af tyveri

Busser

Der skal udarbejdes en national strategi og handlingsplan for at sikre, at busrute-nettet udvikles og ikke nedprioriteres. 

Det skal undersøges, om flextrafik skal overtage flere busruter med lavt passagertal.

Der skal udvikles mere offentlig transport, der fungerer uden om vejnettet i de større byer, for at sikre mest mulig mobilitet til flest mulige mennesker på det tilgængelige vejareal. Dette kunne være i form af letbane, BRT eller anden transport, der giver mening. Det skal dog være op til regionerne selv at beslutte, hvilken offentlig transportform, der giver bedst mening for dem. 

Radikal Ungdom mener at:

  • Der skal allokeres penge til udbygning af offentlig transport uden om vejnettet i flere af de større byer samt mellem trekantsområdet.

  • National strategi for udvikling af busrute-nettet skal udvikles

Banedrift

I dag sker det meste af den danske togdrift med diesellokomotiver, men store dele af det danske jernbanenet ved at blive elektrificeret. Desuden betyder andre store jernbaneprojekter som Femern-forbindelsen og ny bane over Vestfyn, at jernbanen står overfor store forandringer. Dette vil føre til store fordele for klimaet, mobiliteten og togdriften, men der er altså også et politisk ansvar for at få mest muligt ud af disse investeringer. 

Ud over passagertransporten skal der også kæmpes politisk for at flytte meget mere varetransport fra lastbiler over på banen for at reducere presset på vejene og hjælpe den grønne omstilling. Desuden skal der ske bedre koordinering af togdriften gennem EU.

Radikal Ungdom mener at:

  • Elektrificeringen af jernbanenettet skal gennemføres så hurtigt som muligt, og timemodellen skal genindføres.

  • Der skal laves en strategi for at flytte mere af godstransporten over på jernbanen, bl.a. skal baneadgang planlægges ind i nye industri- og havneområder, og der skal bygges flere kombiterminaler.

  • Der skal på europæisk plan arbejdes for, at det bliver nemmere og mere økonomisk rentabelt at tage tog rundt i Europa frem for fly.