Radikal Ungdom mener, at staten ikke skal diktere, hvad den danske kulturarv er. Netop dette er, hvad kulturkanonen gør. Den danske kulturarv er subjektiv og skal ikke defineres af et udvalg. Kulturen er et komplekst fænomen, og det er ikke en opgave for bestemte personer at bestemme, hvad der særligt er dansk kultur. Derfor kan et enkelt værk ikke fremhæves som særligt kendetegnede for dansk kultur.

Ens kulturelle præference bør således ikke ændre på ens forhold til Danmark, hvorfor Kulturkanonen ikke bidrager til at fremme den danske kulturarv. Altså giver det ikke mening, at kulturministeriet fremhæver bestemte værker som værende særligt danske.

Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur.

Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan.

Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

Kulturministeriet anerkender ikke stand-up comedy på linje med anden scenekunst, hvorfor de ikke har ret til kunst- og kulturstøtte. Dette er udtryk for et forfejlet syn på kunsten, da kulturministeriet ikke skal agere smagsdommer over hvilke kunsttyper, der er fine nok til at modtage støtte. Stand-up er et af de mest benyttede kulturtilbud i Danmark målt på antal solgte billetter. Humor er ikke bare pjat, men et vigtigt element i både den mentale og fysiske sundhed.

Derfor mener Radikal Ungdom, at stand-up comedy skal anerkendes på linje med andet scenekunst.

De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

I Radikal Ungdom ønsker vi at flere unge, uafhængigt af deres økonomiske kapital, skal have mulighed for at tilgå vores kultur.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal indføre et kulturpas, som kan bruges i kulturlivet, men også i høj grad i foreningslivet - hvad enten det gælder sportsklubber, spejderforeninger eller politiske ungdomsforeninger. På denne måde kan man både styrke lokale foreninger, som har dalende medlemstal, og samtidig skabe fællesskab og kulturoplevelser for alle unge.

I sommeren 2020 fik de gratis færgeforbindelser stor betydning for det danske kulturliv, idet flere unge, ældre og danske familier besøgte øer i Danmark, som de aldrig har besøgt før.

Dette styrkede sammenhængskraften ved at skabe fælles kultur rundt i hele Danmark. Det gavnede de små erhverv på øerne og rederierne, som får deres færger fyldt op, samtidig med, at det gjorde det mere attraktivt at komme ud i det danske land.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være gratis for fodgængere og cyklister at tage færgerne til de små øer.

Radikal Ungdom mener, at sommerhusreglen skal afskaffes. Det er principielt forkert, at danskere kan købe et sommerhus i andre EU-lande, men borgere fra andre EU-lande ikke kan købe et sommerhus i Danmark. Vi er af den overbevisning, at en afskaffelse af sommerhusreglen vil give mere liv til områder, som danskerne ikke har lyst til at have sommerhus i. Desuden mener Radikal Ungdom, at skattefradraget for privatudlejning af sommerhuse og udlejning igennem bureau bør forhøjes fra de nuværende satser. Disse bør øges til et niveau, som vil gøre det mere attraktivt at udleje sit sommerhus. Det vil være til gavn for både danskere og udlændinge, som ønsker at leje sommerhus i Danmark.

Det er vigtigt, at vores kulturliv repræsenterer det samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt, at alle grupper i vores samfund finder emner og tematikker i kulturlivet, som de kan forholde sig til og spejle sig i. At målrette kunst til unge vil gavne både diverse kulturelle institutioner og unge mennesker. Ved at gøre op med forestillingen om, at nymoderne eller Instagram-kurateret kunst er lavkulturelt eller af lavere kvalitet, vil man kunne få unge til at engagere sig i et kulturliv, der desperat har brug for fornyelse.

Derfor mener Radikal Ungdom, at kulturministeriet skal oprette en pulje specifikt til kunst og kultur, der er målrettet unge mennesker.

Radikal Ungdom anser Danmarks Radio som en af de vigtigste garanter for den oplyste og demokratiske samtale og mener derfor, at DR er en legitim prioritering af offentlige midler. 94% af danskerne interagerer med DR, hvilket gør DR til et af de medier som, set i et globalt perspektiv, når bredest ud til den almene befolkning. Sådan et tal er ikke opnået i noget land uden stor grad af offentlig støtte til medierne. Radikal Ungdom mener derfor, at det niveau af folkeoplysning, der er nødvendigt for at opretholde demokratiet, nemmere kan opnås med et velfinansieret DR. Vi bør derfor investere i DR for at bringe institutionen tilbage på niveauet, som den havde før nedskæringerne i medieforliget af 2018.

Ungeråd er med til at sikre, at børn og unge har indflydelse på den politiske dagsorden. Det er allerede lovpligtigt, at hver kommune skal oprette et ældre- eller seniorråd til at rådgive byrådet, så hvorfor ikke lave en lignende konstellation for unge? Meget kommunalpolitik har direkte indflydelse på børn og unges hverdag.

Derfor mener Radikal Ungdom, at kommunale ungeråd skal oprettes i alle landets kommuner. Den individuelle sammensætning og måde at vælge repræsentanter er op til de enkelte kommuner, dog skal ungerådene minimum have høringsret i spørgsmål, der vedrører børn og unge. 

Dybdeborende journalistik er et offentligt gode, som i stigende grad er presset af digitale medier og clickbait nyheder. Særligt den journalistik, der retter sig kritisk mod offentlige myndigheder og ofte kræver meget forarbejde med aktindsigtsansøgninger og sagsgennemgang osv, er økonomisk udfordret.

Man kan ved at støtte disse medier sikre gennemarbejdet journalistik og mindske mængden af falske clickbait nyheder. Dette vil være med til at modarbejde den globale tendens i retning af polarisering, ekkokamre og mistillid.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der frem mod 2030 bør uddeles en årlig demokratimilliard til uafhængige medier, der offentliggør publicistiske og dybdeborende nyhedsmateriale.

Denne skal gives gennem en ansøgningsproces fra et uafhængigt råd udnævnt af pressenævnet og folketingets ombudsmand. Bevillingen til rådet skal være 10-årig