Et nyt og stærkere FN-sikkerhedsråd

Indledning

FN’s sikkerhedsråds beslutninger - eller mangel på samme - har i for lang tid bygget på nationalstaternes egeninteresser frem for kollektive globale sikkerhedsinteresser.

Radikal Ungdom har derfor en vision om at ændre strukturen i FN’s sikkerhedsråd, så organet bliver mere beslutningsdygtigt. Igennem historien har sikkerhedsrådet været lammet under konflikter, hvor nationer har prioriteret nationale interesser frem for reelle løsninger. Det skal være slut. Verden må og skal stå forenet i kampen for fred – som FN’s motto så rigtigt udtrykker det.

Radikal Ungdom har et optimistisk, men også pragmatisk syn på verden og på FN. Vi mener, at organisationen giver mulighed for at løse nuværende og fremtidige konflikter gennem diplomati og samarbejde. Vi ønsker at se, at organisationen agerer mere i rollen som en aktiv aktør i kampen for fred, frem for blot et forum for verdens supermagter. Vi ønsker, at organisationen kan bevare en samtidsrelevant rolle. Det kræver strukturelle ændringer. Derfor foreslår vi en omstrukturering af FN’s sikkerhedsråd, der vil gøre organet mere beslutningsdygtigt, demokratisk og samtidigt.

En samtidig struktur

FN’s Sikkerhedsråds nuværende struktur stammer tilbage fra efterkrigstiden. Men verdensordenen har ændret sig markant siden da, og derfor mener vi, at strukturen har brug for en opdatering, der kontinuerligt er samtidig. Verdensorden består i øjeblikket af flere forskellige stormagter. De fleste af disse er nationer. Men tendensen peger hen imod en udvikling, hvor regionale organisationer overtager rollen som stormagter. Derfor bør den nye struktur reflektere denne udvikling.

For at sikre, at de faste medlemmer i fremtiden repræsenterer den aktuelle verdensorden foreslår vi, at:
Brasilien, EU, USA, Japan, Kina, Rusland, Nigeria, Indien, og Indonesien indtræder som faste medlemmer.
Der kan nedsættes en revurdering af de faste medlemmers status som faste medlemmer hvert tyvende år.
Rotationsprincippet for de ikke-faste medlemmer bør have en mindre betydning i fremtiden, men den bør stadig bevares så længe, at det ikke er alle lande der direkte/indirekte er repræsenteret.

Regionale organisationer er fremtiden

Den Europæiske Union, EU, er en rollemodel for fremtidens regionale samfund. Når det er sagt er det også kun EU, der på nuværende tidspunkt kan anses som en international organisation, der kan agere som en legitim og selvstændig aktør i sikkerhedsorganer som FN’s sikkerhedsråd. Men visionen er, at der i fremtiden vil være flere regionale organisationer med EU som skitse i FN’s sikkerhedsråd. Derfor foreslår vi, at der stilles kriterier for, at regionale organisationer på sigt kan anerkendes som faste medlemmer.

Vi foreslår, at de regionale organisationer, der ansøger om et fast medlemskab af FN`s sikkerhedsråd mødes med følgende krav:

En fælles overnational, bindende udenrigspolitik
Et indre marked
En overnational, bindene konvention om menneskerettigheder

Vægtede stemmer

FN’s sikkerhedsråd rummer lande med forskellige kapaciteter. Nogle lande har en større økonomisk, diplomatisk eller militær kapacitet end andre. Vi anerkender forskelligheden. Men vi mener, at FN’s Menneskerettighedserklæring, der er en af de centrale grundsten i FN, er universelt gældende for alle medlemslande. Derfor bør medlemmerne af Sikkerhedsrådet vise sig som et eksempel ift. menneskerettighederne. Vi mener, at det er fornuftigt t lave en udregningsmodel, der tager højde for en række forskellige faktorer, når stemmerne skal fordeles blandt de faste medlemmer.

For på sigt at skabe et alternativ til vetoretten og arbejde hen imod en mere demokratisk sammensætning af stemmerne i FN’s Sikkerhedsråd foreslår vi, at:

Vetoretten skal nedlægges og indtil der på sigt findes en udregningsmodel for vægtede stemmer benyttes en såkaldt cluster veto-model i stedet.
Der foretages en revurdering faktorerne i forhold til udregningsmodellen hvert tyvende år for at sikre en samtidig fordeling af stemmerne.

Humanitære interventioner uden FN

Radikal Ungdom mener som udgangspunkt, at alle humanitære interventioner skal hente deres legitimitet i et FN- mandat. Der kan dog forekomme situationer, hvor FNs Sikkerhedsråd ikkke kan nå til enighed. Dette gør dog ikke behovet for at intervenere mindre. FOr at sikre et legitimt grundlag for humanitære interventioner uden FN-mandag, vil Radikal Ungdom arbejde for følgende kriterier til vurdering af interventionens legitimitet:

Der skal være tale om overhængende eller pågående krænkelser af en eller flere befolkningsgruppers mest fundamentale menneskerettigheder i henhold til FN Chartret.
En intervention uden FN skal bakkes op af et flertal i FNs Sikkerhedsråd.
Under hele den humanitære intervention skal der ligeledes rapporteres til og tilstræbes dialog med FNs sikkerhedsråd.
Alle muligheder for en ikke-militær løsning skal være udtømte.
Interventionen skal være en kollektiv aktion, og det skal sikres, at deltagerlandene tilsammen kan stille med de nødvendige midler til interventionen, således at der foreligger et rimeligt håb om succes.
Interventionen skal være afgrænset og have et klart mål både på kort og langt sigt.
Der skal foreligge en plan om efterfølgende politisk, militær, finansiel og evt. anden støtte til intervenerede områder.
Interventionen skal leve op til Den Humanitære Folkeret defineret ved Genévekonventionerne og Haag-konventionerne.

Note: De Humanitære Folkerets bestemmelser dækker over beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, beskyttelse af syge og sårede under henholdsvis landkrig og søkrig, beskyttelse af krigsfanger, beskyttelse af civile personer i krigstid, regler for ikke-internationale væbnede konflikter der har nået en vis intensitet, regler for land- og søkrigsførelse, forbud mod anvendelse af kvælende, giftige etc. gaasarter under krig, konventioner vedr. besiddelse og destruktion af biologiske og kemiske våben, regler vedr. beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af krig samt FNs Våbenkonvention.