Et ligeværdigt dansk-færøsk forhold

Indledning

Radikal Ungdom mener, at Færøerne har ubetinget ret til selvbestemmelse. Det færøske folk stemte allerede for en løsrivelse ved en folkeafstemning i 1946, men resultatet af folkeafstemningen blev aldrig anerkendt af den danske stat. For Radikal Ungdom er det grundlæggende, at selvstændige folk har ret til en selvstændig stat. Dette skal dog kun ske, når det færøske folk selv ønsker det. Indtil da ser vi en nødvendighed i at arbejde for øget ligeværdighed inden for rigsfællesskabets rammer.

Radikal Ungdom anerkender, at fuld ligeværdighed ikke kan opnås indenfor de eksisterende rammer for rigsfællesskabet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan arbejde for en øget grad af ligeværdighed, indtil de to lande vil komme til at samarbejde som selvstændige stater.

Før en løsrivelse

I dag har Lagtinget ikke vetoret på dansk lovgivning, som vedrører ikke hjemtagede områder, herunder udenrigspolitik og valutapolitik. Ved at give Lagtinget en vetoret på dansk lovgivning på ikke hjemtagede områder, vil det sikre, at det bliver Færøerne, som varetager Færøernes interesser. Ved indførelse af sådan en vetoret, vil behovet for Færøernes to nordatlantiske mandater i Folketinget også frafalde, da det er her, hvor der ellers ville være mulighed for indsigelse fra Færøernes side om ikke-hjemtagede områder. Der er dog også internationale organisationer, der har indflydelse på Færøerne, hvori de ikke er repræsenteret. Blandt andet er det problematisk, at Færøerne ikke er repræsenteret i WTO, da næsten 90% af Færøernes økonomi kommer fra fiskeri og fiskeopdræt. Den indtægt gør, at det færøske folk i dag er i gang med at nedtrappe bloktilskuddet - denne proces skal Danmark støtte.

I Færøerne fylder Danmark meget i undervisningen i grundskolen. Det bør gå begge veje. For at få et ligeværdigt forhold har vi, som nation, pligt til at undervise i historiske og kulturelle anliggender inden for Færøerne.

Derfor mener Radikal Ungdom:

  • At Færøerne per dags dato får en ubetinget ret til løsrivelse.

  • At det færøske folk får en lov om selvbestemmelsesret, der erstatter de nordatlantiske mandater i Folketinget. Denne selvbestemmelsesret skal blandt andet indeholde en ret til ændring på dansk og international lovgivning, der skal gælde i Færøerne, så de kan omskrive loven, så den ikke gælder for dem, hvis dette ønskes.

  • At Danmark skal støtte det færøske folks ønskede proces ift. nedtrapning af bloktilskuddet før en evt. løsrivelse.  

  • At det færøske folk har ret til sagsbehandling på samme vilkår som andre mindretalssprog i Danmark, ved at Danmark anerkender færøsk som mindretalssprog.

  • At man i den danske grundskole skal undervises i færøsk kultur og historie.

Indhold af en løsrivelsesaftale

Når det færøske folk ønsker selvstændighed, skal de have muligheden for det. Dette sker ved, at en selvstændighedsaftale sættes til afstemning. Radikal Ungdom mener, at en selvstændighedsaftale som minimum skal forholde sig til, hvornår Færøerne reelt bliver selvstændigt, over hvor lang tid bloktilskuddet skal udfases, samt hvad forholdet mellem Danmark og Færøerne skal være efterfølgende.

Samtidig vil det skulle løses, at Færøerne ikke har hjemtaget domstol, udenrigspolitik, forsvar, politi og pengepolitik.

Derfor mener Radikal Ungdom

  • At Færøerne bliver selvstændige, når det færøske lagting har valideret et afstemningsresultat, hvor mere end 50% af den stemmeberettigede del af det færøske folk stemmer for.

  • At bloktilskuddet udfases over en 10-årig periode eller hurtigere, hvis det færøske folk ønsker det. Samtidig gives Færøerne 20% af ejerskabet over Nordsøfonden.

  • At Færøerne skal overtage domstol, forsvar og politi, der i dag er styret af den danske stat, samt at det færøske folk skal have ret til at bruge den danske højesteret, indtil en færøsk højesteret oprettes, ligesom ved den dansk-islandske forbundslov af 1918.

  • At samarbejde omkring valuta skal muliggøres, så det færøske folk får mulighed for egen valuta, med mulighed for at binde den op på den danske krone.

Efter en løsrivelse

I Radikal Ungdom anerkender vi, at der naturligt vil opstå samarbejdsforhold efter en eventuel løsrivelse, da der er kulturelle og historiske bånd mellem Danmark og Færøerne, der ikke bare forsvinder. Vi mener, at Danmark - efter en løsrivelse - skal arbejde for, at Færøerne bliver repræsenteret som en selvstændig stat i internationale institutioner. Danmark skal bistå Færøerne ved overgangen til en selvstændig stat og handle i Færøernes interesser.

Derfor mener Radikal Ungdom:

  • At Danmark forpligter sig til at arbejde for, at Færøerne bliver repræsenteret i WTO, Nordisk Råd og FN som selvstændig stat.

  • At Danmark forpligter sig til at arbejde for, at det færøske folk bibeholder de handelsaftaler, de har inden løsrivelse.

  • At Danmark skal sørge for, at det færøske folk stadig har frit uddannelsesvalg, og kan studere i Danmark på samme vilkår som studerende fra EU-lande.