En humanistisk hjemsendelsespolitik

Indledning  
Mange asylansøgere tager jævnligt en farefuld rejse mod Europa og Danmark for at søge om asyl. En stor del af disse asylansøgere får nægtet asyl, og derfor vælger de enten frivilligt at rejse hjem igen eller insistere på at få asyl i Danmark og dermed ende i et udrejsecenter. I en lang årrække har man forsøgt at stramme vilkårene i udrejsecentrene for afviste asylansøgere og udvisningsdømte udlændinge, uden at det har haft nogen stor effekt for hjemsendelse. Dette program er Radikal Ungdoms bud på, hvordan man skaber en humanistisk hjemsendelsespolitik, hvor man støtter en aktiv hjemsendelsespolitik, men som er betinget af, at man tildeler ordentlige og acceptable forhold for de udviste.

Udrejsecentre
I dag bor afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold i de samme centre. Udvisningsdømte er kriminelle, og det samme er personer på tålt ophold. Er man dog på tålt ophold, har man begået en alvorlig forbrydelse, som f.eks. terror. Afviste asylansøgere har blot ikke en valid grund til at få asyl. Det er derfor absurd, at uskyldige mennesker potentielt kan bo med terrorister.

I øjeblikket bor de udviste på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark, hvis man nægter at medvirke i sin hjemsendelse. Så snart man er villig til at rejse, bliver man flyttet til asylcenter Avnstrup. Man deler derfor folk op i, om de vil medvirke til deres hjemrejse eller ej. Det kan dog virke motiverende, hvis modvillige bor sammen med villige.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Udrejsecentre skal være opdelt efter, hvilken status man har, hvorfor man er nødsaget til at etablere et eller flere nye udrejsecentre udover de 2 eksisterende. Dette gør man for at skabe et mere målrettet fokus på, hvordan man hjemsender dem.

  • Personer, der ikke vil medvirke til hjemsendelse, skal stadig bo sammen med folk, der er villige til at rejse hjem. Når en person er rejst hjem, kan de hjælpe med at motivere de tilbageblivende til at gøre det samme.

  • Ansatte skal have lov til at spise måltider og lave sociale aktiviteter med beboerne. Dette vil bidrage til en mere troværdig og personlig relation. Det vil både hjælpe beboere med ikke at føle sig overvåget af personalet, men også til at personalet ikke skal skabe en upersonlig distance under måltiderne.

  • Forholdene på udrejsecentrene skal være ordentlige og værdige, fremfor at have et ensidigt fokus på at forværre dem.

Hjemsendelsespolitik
I Radikal Ungdom støtter vi en aktiv hjemsendelsespolitik for udlændinge, der ikke længere har opholdskrav i Danmark. Det gælder for 3 typer af grupper: Kriminelle udvisningsdømte udlændinge, folk på tålt ophold samt afviste asylansøgere. Lovlydige udlændinge, der bidrager positivt til samfundet fx gennem deres arbejde, bør staten ikke opfordre til at repatriere, da der ikke eksisterer noget grundlag for dette. I Radikal Ungdom tror vi på, at man i langt højere grad skal anvende guleroden fremfor pisken for at hjemsende udvisningsdømte udlændinge. Erfaringerne viser, at selvom man etablerer udrejsecentre med utålelige vilkår, rejser udlændingene ikke hjem. Dette afhænger nemlig af den enkelte udlændinges situation og status.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Udvisningsdømte skal som udgangspunkt udvises. Dog skal processen for hjemsendelse være forskellig alt efter, om der er tale om afviste asylansøgere, folk på tålt ophold eller udvisningsdømte udlændinge.

  • At man i langt højere grad skal arbejde på at øge incitamentet for at hjemsende de udvisningsdømte, fremfor at udsætte dem for dårlige forhold på udrejsecentrene.

  • At man i langt højere grad skal kigge på de individuelle årsager til, hvorfor udvisningsdømte ikke rejser hjem. Herefter bør man forsøge at imødekomme årsagerne til nægtet udrejse og arbejde sig hen imod at indfri de udvisningsdømtes ønsker inden for rimelighedens grænser, således man kan hjemsende dem.

  • Beløbet for repatriering for udviste skal hæves, således flere motiveres til at rejse hjem. Den ene halvdel af bonussen skal gives for tidspunktet på udrejsen og den anden halvdel skal udbetales efter 12 måneder.

  • Repatriering behøves ikke nødvendigvis bestå af penge, men det tilsvarende beløb kan sagtens suppleres med incitamentsfremmende tiltag for at hjemsende den enkelte udlænding. Det kan fx bestå af noget materielt, et stykke jord i hjemlandet eller noget andet helt tredje - alt afhængigt af den enkeltes behov.

  • Danmark bør indgå i en tættere dialog og samarbejde med de udvisningsdømtes hjemlande i arbejdet for at få dem hjemsendt.

Afviste asylansøgere
Det kan være et hårdt liv som afvist asylansøger, da mange, efter at blive afvist, enten er bange for at rejse til deres hjemland eller pinligt berørte over det. For nogle er frygten for at blive forfulgt og tortureret i hjemlandet grund nok til, at de ikke vil rejse hjem. For andre kan det være, at hele landsbyen har samlet sammen til, at man kunne rejse, og det vil derfor være et nederlag at rejse hjem. Der er dog en gruppe, som ikke har muligheden for at træffe et selvstændigt valg. Her er børn en udsat gruppe, som ikke har meget at skulle have sagt. De har været på en ubehagelig flugt fra deres hjemland. Når de bliver placeret på udrejsecentre, er det endnu en ting, som er ude af deres magt. I Danmark beskytter vi altid børnene, hvis staten ikke mener, at de voksne tager ordentligt vare på dem. Dette bør også gælde børn, som ikke er statsborgere, men som opholder sig på danske centre, da barnets tarv altid skal komme først.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Hvis de afviste asylansøgere ikke kan rejse hjem grundet, at de fx har mistet deres identifikationspapirer, og hjemlandet dermed ikke kan modtage dem, skal man undersøge mulighederne for, om de kan få opholdstilladelse. Dette er på baggrund af en vurdering om, at der ikke er udsigt til, at man kan sende dem hjem netop for at undgå langvarige ophold på udrejsecentrene.

  • Uledsagede børn under 18 år, som heller ikke har udsigt til at kunne hjemsendes af forskellige årsager, skal kunne få tildelt en værge.

  • Man igennem arbejdet for at hjemsende de afviste asylansøgere, forsøger at ruste dem til at vende hjem. Dette kan fx være ved at give dem noget psykologhjælp eller tildele dem nogle kvalifikationer, som de kan anvende i hjemlandet.

  • Årligt skal man revidere den enkelte afviste asylansøgers asylansøgning og situation i hjemlandet, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre sig til at være alt for farlig for, at myndighederne kan hjemsende dem. Dermed kan myndighederne se på mulighederne for at tildele den afviste asylansøger asyl, såfremt det er nødvendigt.

Udvisningsdømte
I årevis har der vokset sig en større nultolerance over for kriminelle udlændinge i Danmark, mens reglerne for udvisning er blevet strammet op. Selvom de kriminelle udlændinges handlinger er uacceptable, kan Danmark ikke fuldstændigt fralægge sig ansvaret og hjemsende dem til deres “hjemlande”. En del af disse kriminelle udlændinge er født i Danmark eller opvokset i Danmark en del år, hvorfor det ikke giver nogen mening at skubbe ansvaret til hjemlandene, som den enkelte nødvendigvis ikke har et stort kendskab eller tilknytning til. Radikal Ungdom ønsker at skabe nogle grundlæggende principper for udvisning af kriminelle udlændinge.

Behandlingen af de udviste kriminelle bør derfor deles op i følgende kategorier:

  • Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse.

  • Udlændinge med permanent opholdstilladelse.

  • Flygtninge.

  • Statsborgerskab tildelt ved lov.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Såfremt der skal være tale om udvisning af udlændinge, bør forbrydelsen være af grov eller gentagende karakter.

  • Personer med dansk statsborgerskab aldrig kan få frataget deres statsborgerskab eller udvises - også selvom disse har dobbeltstatsborgerskab.

  • Det kun bør være muligt at udvise personer med permanent opholdstilladelse, såfremt den enkelte har været bosiddende i Danmark under 10 år. Herudover skal udvisningen fortsat hvile på en proportionalitetsvurdering af den enkelte udlænding.

  • Der skal eksistere undtagelser for udvisning af personer med permanent opholdstilladelse med ophold i over 10 år, såfremt der er tale om ubetingede fængselsstraffe i mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste myndigheder m.v.)

  • Personer født i Danmark med enten midlertidig opholdstilladelse eller permanent opholdstilladelse kan aldrig udvises.

  • Flygtninge med ophold i under 10 år skal fortsat kunne få en udvisningsdom, men denne forudsætter, at den enkelte flygtning efter afsoning opholder sig i et udrejsecenter, indtil udrejse er mulig til hjemlandet. Såfremt den enkelte flygtning har været bosiddende i et udrejsecenter i mere end 3 år uden mulig udrejse til hjemlandet, bør staten igen tildele vedkommende opholdstilladelse med forbehold og opsyn.

  • Danmark bør i langt højere grad indrette sig efter domme fra den europæiske menneskerettighedsdomstol. Tillige bør Danmark rette sig ind efter anbefalinger og kritik fra FN og andre menneskerettighedsorganisationer.

Tålt ophold
Tålt ophold bliver typisk tildelt til mennesker, som ikke kan hjemsendes grundet risiko for dødsstraf eller tortur i forbindelse med en hjemsendelse. Derudover skal de enten have begået en alvorlig lovovertrædelse, overtrådt straffeloven eller betragtes som en trussel for nationens sikkerhed. Derfor har Danmark ikke hjemmel til at hjemsende disse individer, da det ville være i modstrid med de internationale menneskerettigheder. Man er heller ikke i stand til at hjemsende forbryderne til deres hjemland, da hjemlandene ikke ønsker at tage imod dem, og de garanterer nødvendigvis heller ikke de kriminelles menneskerettigheder. Danmark er grundet de nævnte omstændigheder tvunget til at tildele disse forbrydere tålt ophold og lade dem opholde sig i Danmark, indtil man er nået til enighed med det pågældende hjemland og forsikret individets sikkerhed.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Der skal etableres et tæt samarbejde med de kriminelle udlændinges hjemlande med henblik på hjemsendelse, såfremt hjemlandet kan forpligtelse sig på at efterleve den kriminelles menneskerettigheder.

  •  Hele EU bør arbejde for at lave nogle fælles aftaler med andre lande om at sikre de udviste kriminelles menneskerettigheder i hjemlandene, når de hjemsendes. Samtidig bør EU sende nogle observatører til hjemlandene for at sikre, at de udviste kriminelles menneskerettigheder ikke krænkes.

  • Danmark skal fortsat udsende de udviste kriminelle i rehabiliteringsforløb, selvom de har afsonet deres dom. Dette skal også sikre, at de ikke kommer ind i en ny kriminel løbebane i deres hjemland.

Ellebæk
Udlændingecenter Ellebæk blev i 2020 erklæret for at være et af de værste udrejsecentre i EU af Europarådets Torturkomité. Denne titel burde Danmark ikke være stolte af, idet de afviste asylansøgere Ellebæk er frihedsberøvet, selvom de ikke har begået nogen kriminel handling. I 2020 forbedrede regeringen omgivelserne på Ellebæk med mindre, lukkede udeområder samt nye møbler i mændenes afdeling. Beboerne på Ellebæk bliver dog fortsat frihedsberøvet og får en nedværdigende behandling, hvilket strider imod menneskerettighederne. De indespærrede får fx 15 dages isolation for at være i besiddelse af en telefon, mens det er dokumenteret, at selvmordstruede placeres nøgne i isolation.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Udlændingecentret Ellebæk skal lukkes helt, da grundlaget for at frihedsberøve asylansøgere ikke er eksisterende, idet disse ikke har begået noget kriminelt.

  • Såfremt politiet eller myndighederne finder et grundlag for at frihedsberøve asylansøgerne for en begået kriminel handling, bør man i stedet placere dem i et almindeligt fængsel eller tildele dem en anden form for straf.

  • Afviste asylansøgere i stedet skal placeres i et almindeligt udrejsecenter. Politiet kan dog med en dommerkendelse give de afviste asylansøgere fodlænke på, såfremt de frygter, at de vil gå under jorden på baggrund af udfaldet på deres sag.

  • Man i EU etablerer fælles regelsæt og retningslinjer for frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og deres rettigheder.