Bæredygtig turisme

Indledning

I takt med at middelklassen på verdensplan stiger, og vi får flere penge mellem hænderne, tager flere og flere på ferie. Det er på mange måder positivt med den øgede velstand, dog har de flere rejser også den negative konsekvens, at det lægger et større pres på klimaet. Det anslås, at omkring 8% af verdens samlede CO2e-udledning kommer fra turisme og rejser. Det er mere end udledningen fra lande som Kina eller Indien. Denne øgede klima- og miljøbelastning har vi også en stor andel i fra både dansk og europæisk side. Danskerne tager oftere flyet på ferie, samtidig med vores forbrug stiger uforholdsmæssigt meget, mens vi er af sted. Det kan bl.a. være med til at ødelægge lokalmiljøet, hvor vi rejser hen. Så selvom den største skade altså ikke sker i Danmark, har vi derfor stadig en stor del af ansvaret for det, da de danske turister har en stor påvirkning andre steder.

Turisme er dog ikke i sig selv en dårlig ting, problemet opstår bare, når udviklingen i turismeindustrien ikke sker på bæredygtig vis. Turismeindustriens udvikling bør ligesom så mange andre industrier i langt højere grad følge FN’s verdensmål. Det vil altså sige, at der skal være et ansvarligt forbrug (mål 12), der hverken ødelægger livet på vand eller land (mål 14 og 15) og også tager sin del af ansvaret for klimaindsatsen (mål 13).

Mindre forurenende transport

Cirka ¾ af udledningen fra turismen kommer fra transporten mellem hjemmet og feriedestinationen. Det er altså her, at man virkelig kan rykke noget ift. klimabelastningen fra turisme. Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at det er essentielt, at der kommer større muligheder for klimavenlig transport mellem de mest brugte og let tilgængelige rejsedestinationer. Flytransport står for 40% af turismens CO2e-udledning og er klart den største klimasynder per kilometer. Derfor er det den transportform, vi håber på, at folk vil fravælge. For at kunne rykke befolkningens forbrug vil indførelsen af en klimaafgift på rejsen være essentiel.

Samtidig skal vi give større mulighed for især eldrevne togrejser, da det er en af de mest klimavenlige transportformer. Det vil være essentielt mellem de større europæiske byer, hvor at direkte højhastighedstogruter virkelig ville kunne rykke noget. Det kan til dels allerede realiseres i dag, da man allerede har disse toge bl.a. i Kina og andre europæiske lande. Det er dog vigtigt, at vi også sætter flere midler af til forskning i at gøre transport over lange distancer endnu mere klimavenligt. Befolkningens rejsetrang vil næppe falde i de kommende årtier. Flere af de nedenstående tiltag vil samtidigt have fokus på verdensmål 9 i forhold til forbedring af en bæredygtig infrastruktur

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Der skal indføres fælles europæiske klimaafgifter på flyrejser, der enten starter eller slutter i et europæisk land. Afgiften skal mærkbart øge billetprisen for at mindske

  • antallet af flyvninger. Det skal prioriteres også at få lande med uden for EU med såsom Island og Storbritannien, hvor mange mellemlander.

  • En forventet klimabelastning skal fremgå på flybilletten for at skabe fokus på flyrejsers effekt på klimaet. CO2e-udledningen for en flyrejse skal samtidig omregnes til noget relaterbart for forbrugeren. Det kunne være antal tøjvaske eller kilometer i bil.

  • Medlemslandene og EU skal i højere grad investere i den europæiske toginfrastruktur med især transnationale højhastighedstog i fokus, hvor togene bl.a. skal kunne konkurrere med flyene.

  • Elafgifter på kollektiv transport skal fjernes for bl.a. at øge incitamentet for at skifte dieseldrevne tog og busser ud med eldrevne.

  • Der for at sikre en langsigtet løsning på problemerne skal der investeres langt mere i forskning i, hvordan man gøre transport over lange distancer mere bæredygtigt.

Bæredygtig hotel- og restaurationsbranche

Hotelbranchen står for en stor del af det ekstra forbrug, der er på turistrejser. Her er ofte store buffeter med unødvendigt madspild og et stort overforbrug af tøjvask. Derfor vil vi gerne skabe større fokus på, hvordan man kan gøre hotel- og restaurationsbranchen mere bæredygtig. Med mere bæredygtighed fokuseres der ikke udelukkende på det klimamæssige, men også på social og økonomisk bæredygtighed. Ødelægges lokalmiljøet i turistområderne, kan det nemt have store og uoverskuelige konsekvenser for økonomien og derfor også lokalbefolkningen. Hotel- og restaurationsbranchen står i flere turistområder for en stor del af lokalbefolkningens arbejdspladser. Godt nok er der ikke her fokus på danske turistområder, men nærmere de turistområder som danskerne tager hen til. Det gør det noget sværere fra dansk side at gå ind og lave tiltag. Det betyder dog ikke, at vi i Danmark ikke har et ansvar for, hvordan vores borgere agerer, når de er turister i andre lande. Samtidigt kunne vi både i Danmark og gennem EU prioritere at gå forrest på dette område og derigennem inspirere andre. Der vil her være fokus på FN’s verdensmål nummer omkring anstændige jobs (mål nr. 8), bæredygtige byer og lokalsamfund (mål nr. 11) samt ansvarligt forbrug (mål nr. 12).

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Der skal indføres en klimamærkning af hoteller i stil med fødevaresmileyen. Denne mærkning vil da skulle tage højde for, hvad hoteller gør for at være mest muligt klimavenlige. Det ville eksempelvis være hotellernes madspild, politik omkring håndklæde- og sengetøjsvaskning, elforbrug samt isolering.

  • Der skal være en maksimumsgrænse på klima- og miljøpåvirkning til hotel- og restaurationsbranchen i forhold til driften. Disse skal sætte grænser for eksempelvis madspild, tøjvask og lignende for at hindre frås.

  • Der over en årrække skal indføres betaling for uudnyttet mad. Det vil øge incitamenter for at mindske mængden af overskudsmad samt at sælge den videre eller give den til institutioner som hjemløsecentre.

Forbrug under rejser

Gennemsnitligt stiger folks almindelige forbrug, når de er turister. Man køber souvenirs, tøj, badebolde og meget andet, som man normalt ikke ville have brug for derhjemme. Samtidigt kan det ofte være uoverskueligt at affaldssortere i en ny by, og turisterne smider derfor blot deres skrald i en almindelig skraldespand eller måske i den forkerte sorteringsspand. Det er dog ikke altid, at skraldet overhovedet ender i skraldespanden. Ofte ses strande og havne fyldt med plastikflasker og andet affald. Her er løsningen todelt. For det første skal forbruget af produkter som plastikflasker- og poser nedbringes. For det andet skal der findes løsninger på, at skraldet bliver smidt de forkerte steder.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Affaldssortering skal forklares med letforståelige symboler i hele EU, og gerne i et endnu større samarbejde.

  • Produkter, der kan sorteres, skal markeres med samme symboler, som der skal være på skraldespandene for at gøre det nemt at sortere korrekt.

  • Der skal øget fokus på grøn nudging i større danske byer med mange turister. Det kunne eksempelvis være fodspor over til skraldespande. Her er en fordel også, at forståelsen ikke er afhængig af, at turisterne kan dansk.

Krydstogt

Krydstogtskibe kombinerer både rejsens transportmiddel og hotel og er derudover en rejseform, som for tiden vinder kraftigt frem. Rejseformen er på nuværende tidspunkt mere klimavenlig end flytransport. Dog er forbruget ombord på disse skibe typisk voldsomt stort, også i forhold til en normal ferie. Mulighederne for genbrug og bekæmpelse af madspild bliver begrænset, hvis der er langt til næste havn. Flere ting på krydstogtskibe udskiftes i øvrigt normalt længe inden der er behov for det, hvilket er spild af ressourcer. Desuden forurener krydstogtskibe luften i både havn og under sejlads, hvilket kan mindskes voldsomt ved større krav omkring dette.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Der skal indføres afgift på billetprisen ud fra klimabelastningen ligesom med fly. Dette vil formentlig også medføre, at nye skibe kommer til at sejle på mere klimavenlige brændstoffer.

  • Krydstogtskibene skal have en mærkningsordning, der minder om den for hotel- og restaurationsbranchen. Her vil mærkningen både tage højde for delen med transport og drift.

  • Der skal være en maksimumsgrænse på klima- og miljøbelastning i forhold til driften i stil med dem for hotel- og restaurationsbranchen.

  • Der skal være krav om, at krydstogtskibe i havn skal strømforsynes fra land, så de ikke forurener luften unødigt i havn.

  • Krydstogtskibe skal, når de nærmer sig land bruge brændstof med lav udledning af blandt andet svovl- og kvælstofforbindelser, for at mindske luftforureningen. Skibe, der kun sejler langs kysten eller på floder må kun bruge denne type brændstof.

Beskyttelse af sårbare områder

Turisme kan i yderligtgående tilfælde være ødelæggende for livet på land og i havene (verdensmål 14 og 15). Både dyrearter og resten af naturen kan tage skade af for mange turister, hvilket er dårligt for biodiversiteten. Det kan samtidigt være ødelæggende for turismen på længere sigt, hvis man på kort sigt har så mange turister, at det ødelægger naturen, som ellers ofte er en turistattraktion i sig selv. Områder, der ikke naturligt er beboede, som for eksempel Antarktis, er ikke gearede til turisme. De ikke har basale ting som kloaksystemer og affaldshåndtering, og derfor vil turisme i disse områder være meget ødelæggende. Her foreslår Radikal Ungdom et forbud mod al turisme dertil for at bevare naturen i disse områder. Forskning i disse områder skal dog stadig være tilladt.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

  • Udenrigsministeriets hjemmeside skal udover at indeholde advarsler mod at tage til farlige lande også have advarsler mod at rejse til særligt miljømæssigt udsatte områder uden for EU.

  • Der skal være forbud mod turisme på meget miljømæssigt udsatte områder, for eksempel på Antarktis.