Anerkend sexarbejde

Indledning

Sexarbejde bliver ofte stigmatiseret i medierne og blandt politikere. I Radikal Ungdom mener vi dog, at sexarbejde skal anerkendes og ligestilles med andre erhverv. Sexarbejde er ofte blevet omtalt som prostitution, men dette udtryk indikerer, at det ikke er et rigtigt arbejde og det er et begreb, der dækker over både sexarbejde og sextrafficking. Sidstnævnte skal selvfølgelig være og er ulovligt, hvorimod sexarbejde er frivilligt. Sexarbejde er et paraplybegreb, der indeholder ting som escort, klinik, cam-work, strip, pornografisk arbejde osv., men dette program vil kun omhandle sexarbejde, hvor der indgår fysisk seksuel kontakt.

1. Anerkend sexarbejde som erhverv

At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har. I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19.

2. Inkluder sexarbejderne

Alt for ofte bliver debatten om sexarbejde taget uden inddragelse af de mennesker, den handler om. I Radikal Ungdom mener vi, at branchen og fagpersoner i højere grad skal være inddraget i debatten og i politikudviklingen på området omkring sexarbejde. Dette skal også være med til at genoprette tilliden til myndighederne, som folk i branchen ofte føler, de har mistet, og som gør, at de ikke tør at henvende sig. Dette er et kæmpe problem, som også er et resultat af den store stigmatisering, der er forbundet ved at være sexarbejder. Derfor mener vi, at der bør være et stort fokus på dialogen mellem branchen og myndighederne og på at genoprette tilliden.

3. Invester massivt i den sociale og psykiatriske indsats

Sexarbejde er i sig selv ikke et socialt problem, men kan for mange være en branche valgt af nød. Det er derfor utroligt vigtigt at investere i både den sociale og psykiatriske indsats, så ingen behøver at vælge imellem sexarbejde eller tyveri for f.eks. at få råd til deres medicin. Denne indsats bør bl.a. lægges steder som flere herbergspladser og bedre stofbehandling.

4. Opdater ”Rufferiparagaffen”

Vi vil opdatere §233 og §233a, som ulovliggør, at man må tjene penge på, at andre mennesker sælger seksuelle ydelser. Hensigten er at beskytte handlede mennesker, men den rammer forkert, fordi den gør det svært for sexarbejdere eksempelvis at leje lokaler eller sikkerhedsvagter. Derfor skal den nye paragraf beskytte handlede mennesker, ved at straffe dem, der gennem vold, trusler om vold eller anden ulovlig tvang forårsager, at en anden sælger seksuelle ydelser. Den nye paragraf skal også beskytte dem, der frivilligt sælger seksuelle ydelser, ved at straffe dem, der udnytter eller forsøger at udnytte en person, der sælger seksuelle ydelser.

5. Opret en brancheorganisation for og af sexarbejdere

Vi vil oprette en brancheorganisation for sexarbejdere, der kan varetage erhvervets interesser, udøve rådgivning samt indsamle viden på området. En sådan forening bør være drevet af folk fra branchen samt fagpersoner. I tråd med dette vil det derfor også være nærliggende at afskaffe statens “exitpulje til prostitution”, fordi rådgivning og service til branchens medlemmer netop bør ske gennem en faglig brancheorganisation.

6. Indfør branchevejledning

En national branchevejledning (inspireret af den New Zealandske model, men tilpasset danske forhold) for virksomheder, som udbyder seksuelle ydelser skal sikre, at der bliver stillet og opfyldt krav til sundhed, sikkerhed, rimelige forhold, tilbud om rådgivning og lignende.

Branchevejledningen skal udarbejdes af sexarbejdere og fagfolk f.eks. fra foreningen SIO (Sexarbejderenes InteresseOrganisation).

Derudover skal arbejdstilsynet føre tilsyn med, at eksempelvis mindreårige ikke arbejder eller er i branchen på anden vis.