Alternativ til asylcentre

Indledning

Der er lavet en del omfattende forskning på asylområdet og om, hvilke psykiske og fysiske bivirkninger et ophold på et asylcenter har for landets asylansøgere. Forskningen peger i én retning: Længerevarende ophold på et asylcenter er skadeligt for asylansøgeren.

Årsagen er blandt andet, at de afsidesliggende asylcentre isolerer asylansøgerne fra det omkringliggende samfund, på trods af at asylcentrene ikke er lukkede. Flere undersøgelser har påvist, at denne isolation resulterer i en psykisk nedbrydelse af ansøgerne. Desuden hindrer isolationen, at der kan starte en integrationsproces, mens ansøgeren får sin sag behandlet.

Isolationen på asylcentrene betyder derfor, at afviste asylansøgere bliver sendt hjem til deres oprindelsesland i en værre psykisk tilstand end den, de var i, da de tog af sted, og med kompetencer, som ikke er blevet vedligeholdt. De har med andre ord dårligere forudsætninger for at klare sig i deres hjemlande og hjælpe med at genopbygge deres land efter eventuelle krige eller katastrofer, end da de tog af sted.

Asylansøgerne får lommepenge og mad og bliver ellers bedt om ikke at lave andet end at vente. Pga. asylcentrene har ansøgerne ikke mulighed for at tage del i samfundet og civilsamfundet og derved lære medborgerskab og demokratiske værdier. Når ansøgerne får opholdstilladelse og lukkes ud i samfundet, er de blevet klienter i stedet for medborgere.

Derfor går Radikal Ungdom ind for en afskaffelse af asylcentrene i deres nuværende form. Følgende program er et forslag til, hvad der skal stå i stedet for asylcentrene. Programmet er baseret på internationale erfaringer med samme og skal sikre asylansøgerne en så værdig sagsbehandlingstid som mulig, både til fordel for ansøgeren og det danske samfund.

Husning

Asylansøgere skal placeres i alle kommuner. Der er generelt gode erfaringer med at placere godkendte flygtninge i mindre byer, hvor der normalt er et mere personligt fællesskab, og hvor naboen ikke bare er naboen, men en person, man har et forhold til, og Radikal Ungdom ønsker at overføre disse erfaringer til husningen af asylansøgere. Det er op til de enkelte kommuner at vurdere, hvilke områder der er egnede til at modtage og integrere asylansøgere. Det kan være på baggrund af transportmuligheder, det sociale liv generelt, de enkelte flygtninges kompetencer og interesser etc. Ansøgerne skal placeres i egne boliger, bofællesskaber eller opholdssteder alt efter deres psykiske eller fysiske tilstand Radikal Ungdom mener desuden, at en flygtningefamilie så vidt muligt skal tilbydes at blive tilknyttet en dansk mentorfamilie, som afspejler familien med hensyn til alder og antal børn. Denne familie skal være med til at få flygtningefamilien integreret i det danske samfund igennem vejledning, nærhed og forståelse. Mentorfamilien skal være et hjælpende organ for flygtningefamilien. Deres formål er at hjælpe dem ind i nærmiljøet, hvor de bor, gennem idrætsforeninger, skoler, dagsinstitutioner og lignende. Dette skal være en hjælp til flygtningefamilier, så de føler sig mere velkomne og inkluderede i det danske samfund. For de, der på grund af deres psykiske eller fysiske tilstand ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller ansvar for at bo for sig selv, skal et modtage- og udslusningscenter være et tilbud, ligesom der også skal være opholdscentre for børn og unge samt kvindecentre.

Krav til undersøgelse af flygtninge

I dag har flygtninge krav på at blive undersøgt, når de ankommer til Danmark, men mange flygtninge forstår ikke det danske sundhedssystem, og gør derfor ikke brug af deres krav. Det betyder, at mange sygdomme ikke bliver opdaget i tide, hvilket er en ulempe for både den enkelte flygtning samt for samfundet som helhed. Radikal Ungdom mener derfor, at alle flygtninge skal sundhedsundersøges senest tre måneder efter ankomst.

Fordeling

Kommunerne, hvis forhold vurderes passende til at huse asylansøgerne, pålægges at modtage disse. Fordelingen af ansøgere sker efter aftale mellem Kommunernes Landsforening, regeringen og andre relevante parter samt på basis af kommunens forhold samt screening og et match imellem asylansøgerens behov og kommunen. Der skal ligeledes tages hensyn til asylansøgerens familiære forhold.

Økonomi

De midler, der før er tilfaldet asylcentrene og Røde Kors, skal tilføres værtskommunerne alt efter antal modtagne ansøgere.

Det er forventeligt, at der vil ske en stigning i udgifter til husning, når flygtningene flyttes fra centrene til almindelige beboelsesformer. Denne stigning i udgift skal staten og ikke kommunerne dække, og ligeledes dækker staten implicitte omkostninger – altså tabt indtjening - som fremkommer ved husning af asylansøgerne.

Det kan forventes, at inklusionen af flygtninge i det danske samfund fra dag ét på lang sigt vil reducere Danmarks omkostninger i forbindelse med integrationsfremmende tiltag, socialrådgivning, uddannelse, arbejdsmarkedsrådgivning og så videre. Det kan dog forventes, at de individuelle værtskommuner vil have øgede omkostninger på en del af disse områder. Derfor skal de have tilføjet ekstra midler, så de ikke pålægges et ekstra økonomiske ansvarved at løfte opgaver, der løses til hele Danmarks fordel.

Vejledning

Asylansøgere skal have vejledning til at kunne tilegne sig tilværelseskompetencer, der har til formål at opnå selvforsørgelse. Det kan være kostvejledning og undervisning i andre dagligdagsudfordringer, der relaterer sig til at begå sig i det danske samfund. Det er vigtigt, at asylansøgerne får et kendskab til, hvordan det danske samfund er indrettet, hvordan det offentlige system, institutioner og foreningslivet fungerer, så asylansøgerne føler sig godt klædt på til at deltage aktivt som medborgere i samfundet.

Vejledningen skal varetages af kommunalt ansatte med indgående kendskab til integration af flygtninge.

Medborgerskab

Et Trampolinhus er en brugerdrevet værested, hvor brugerne - asylansøgere og frivillige - både driver huset igennem brugerdemokrati og igennem aktiviteter. Eksempler er sprogundervisning, danseundervisning, musik, social virksomhed i form af systue med salg osv. Modellen fordrer, at hvis man ønsker at være bruger af huset, skal man også bidrage til det igennem aktiviteter, rengøring madlavning eller lignede. Kravet om at påtage sig et ansvar er noget asylansøgerne responderer meget positivt overfor, da ansøgerne føler, de bliver mødt i øjenhøjde som hele mennesker med ressourcer; modsat af hvordan de mødes systemet. Erfaringer viser, at Trampolinhus-modellen forbedrer integrationen og forståelsen for sociale spilleregler. For eksempel har modellen haft succes med at gøre op med den sociale kontrol over kvinder, som i dag i høj grad eksisterer på asylcentrene. Desuden har modellen haft succes med at vedligeholde og udvikle ansøgernes kompetencer igennem frivilligt baserede aktiviteter som sprogundervisning og systuer.

Derfor mener Radikal Ungdom, at værtskommunerne, hvor det er muligt, skal stille lokaler til et sådant initiativ til rådighed. Desuden opfordres kommunerne til finansielt at støtte sådanne projekter.

Husene drives af civilsamfundet og asylansøgerne selv. Husene må ikke huse offentlige eller statslige organer borgerservice eller andet. Uafhængigheden af Udlændingestyrelsen, Politiet og Borgerservice er afgørende. Fokus i husene skal være brugerdrevne aktiviteter. Arbejdsdelingen betyder, at social inklusion ikke automatisk medfører formodning om opholdstilladelse hos asylansøgeren.

Radikal Ungdom anbefaler dog, at offentlige instanser, som Borgerservice og jobcentre placeres tæt på husene, eller at husene placeres tæt på samme.