Velkommen i
Radikal Ungdom

Det er lige nu, vi skal ændre fremtiden!

Det mener vi

Det mener vi

  • Vores demokrati bliver stærkere, jo flere, der deltager aktivt i det, og jo flere, der er med til at påvirke de beslutninger, som tages på vores alles vegne, men samtidig er den generation, som skal leve længst med konsekvenserne af nutidens politik – den unge generation – en demografisk og demokratisk minoritet; at sænke valgretsalderen vil derfor skabe en bedre balance mellem yngre og ældre generationers demokratiske indflydelse. Desuden peger forskning på, at jo tidligere unge stemmer, jo sikrere er deres valgdeltagelse resten af livet. På den måde vil en lavere valgretsalder også være med til at fremtidssikre vores demokrati, som vi aldrig må tage for givet.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år ved alle valg i Danmark.

  • Radikal Ungdom mener, at retssystemet eksisterer for at forhindre kriminalitet og rehabilitere kriminelle. Med udgangspunkt i en anerkendelse af lovbryderes medmenneskelighed ønsker vi ikke at straffe for straffens skyld, men for at opretholde retsstaten, resocialisere lovbryderne i samfundet og forhindre ny kriminalitet. Dette mål nås bedst, når fængslede har mulighed for på forskellig vis at komme tilbage i samfundet fx gennem uddannelse.

    Et behov for at opnå retfærdighed ved at straffe lovbrydere er naturligt og forståeligt, men fokus bør være på at forhindre kriminalitet og give mennesker muligheder – og det bidrager hårdere straffe af forbrydere grundlæggende ikke til.

  • Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

    Vedtaget HB1 2023

  • Danmarks retsforbehold begrænser vores muligheder for fuldt engagement i EU's retssamarbejde, hvilket er kritisk i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder vores samarbejde med Europol. Denne holdning svækker vores indflydelse og vores evne til at bidrage til en mere effektiv og retfærdig europæisk retsorden. Ophævelsen af retsforbeholdet vil ikke kun styrke Danmarks kapacitet i kampen mod international kriminalitet, men også udvide vores indflydelse inden for EU. De nuværende begrænsede løsninger, som kun tillader deltagelse på udvalgte områder, tilbyder ikke Danmark nogen ægte magt eller klarhed omkring vores position, især i relation til Europol. Det er afgørende, at Danmark opnår fuld deltagelse for effektivt at kunne præge og bidrage til udformningen af EU's retspolitiske landskab.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør afskaffe sit forbehold over for det retlige samarbejde.

  • Radikal Ungdom mener, at den fri abort skal forlænges fra de nuværende 12 uger til 22 uger. Hvis grænsen hæves, bliver det muligt, at scanningen kan opdage flere genetiske sygdomme. Derved kan det også hindre, at kvinder er nødt til at tage til udlandet for at få foretaget indgreb, der ikke er tilladt i Danmark.

  • Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde.

     

    Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel. 

  • Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.

    Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.

    Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.